Side:Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod Hs. Excellence Statsminister m.m. Løvenskiold.djvu/166

vendighed at etablere den extraordinaire Domstol, Rigsretten, eller ikke. Nok er det, at den er anseet nødvendig; men da den kun træder i Virksomhed, og kun medfører Udgifter, naar nogen Lovovertrædelse, som henhører under dens Ressort, er paaklaget, faa er intet naturligere, end at den, der foranlediger dens Sammentrædelse, maa bære de dermed forbundne Omkostninger, altsaa Tiltalte, om han findes mere eller mindre skyldig, under hvilket sidste Frifindelse for videre Tiltale ansees indbefattet; men i andet Fald det Offentlige. Saaledes forholdes ogsaa med Omkostningerne ved de almindelige Extraretter, naar Forbrydelser ved samme forfølges. — Ere Betingelserne for Strafansvar, saaledes som formeentlig godtgjort, tilstede, saa er det ogsaa deraf en Selvfølge, at Erstatning for den beviislige Skade maa paalægges Vedkommende. — Angjældende kan ei heller fritages for Erstatning af den Grund, at man kan sige, at det er uafgjort, om hans Protest, om den var bleven fremsat, vilde overbeviist Kongen; thi Grundlovens § 30 vil, at den Ikke-Protesterende skal være ansvarlig derfor, d. e. for Kongens Beslutning, følgelig ogsaa for alle dens Følger. — Lovens 1—5—12 har ingen Anvendelse her, hvor de Betingelser, hvoraf Erstatningen skal afhænge, allerede ere indtrufne, nemlig deels det forrige Storthings ubetimelige Opløsning, deels Sammenkaldelse af et overordentligt Storthing. At Kræfter og Penge ere gaaede til Spilde ved hiin første Actus er uimodsigeligt: det er alene vanskeligt at sige, i hvilken Grad; men fra Vanskelighed kan ikke sluttes til Umulighed, og i Tvivlstilfælde vælger man naturligviis den for Angjældende fordeelagtigste Maalestok. — Defensors Protest imod Skjøn enten af Rigsretten eller uvillige Mænd er derfor ulovgrundet. — Det uformelige i slig Fremgangsmaade siges at være indlysende deraf, at Tiltalte ikke har faaet Anledning til at fremsætte specielle Indsigelser imod de Poster, der skulle være Gjenstand for et saadant Skjøn; men i saa Henseende er det Offentliges og Tiltaltes Tilstand den samme; thi det ligger