slutteligen bemærkede, at han holdt sig overbeviist om, at Lagthingsmedlemmerne ikke havde erklæret sig istand til at paakjende nærværende, deres egne Handlinger vedkommende Sag, uden at have, efter samvittighedsfuld Prøvelse, fundet at de kunde undersøge og paadømme den med den Rolighed og Fordomsfrihed, som Dommersædet fordrede, og at han derfor tryg overlod den Anklagedes Skjæbne i Rettens Hænder.
Den 8de Septb. d. A. afsagde Rigsretten følgende Dom i Sagen:
„Statsminister Løvenskiold, Ridder og Commandeur af Hans Kongelige Majestæts Ordener, bør, for ei at have protesteret imod den Kongelige Beslutning af 2den Juli sidstleden, hvorefter Norges ottende ordentlige Storthing hævedes den 8de næstester, ifølge Loven af 7de Juli 1828 §. 2. Litr. i og §. 6., at bøde til Statscassen 1000, skriver et Tusinde Norske Speciesdaler; saa bør han og at betale i Salarium til Defensor, Høiesteretsadvocat, Ridder Petersen 300 Spd., til Justitssecretair Rieck 120 Spd., og i Godtgjørelse til Høiesteretsbudene Røsholm og Horn for Stævningens Forkyndelse og Opvartning i Rigsretten, tilsammen 30 Spd.“
