Side:Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod Hs. Excellence Statsminister m.m. Løvenskiold.djvu/62

Kundskab om som Regjeringen, og hvorover denne desuden allerede havde yttret sig. Sagen kunde ikke siges at være nogen ny fordi Kongen under 17de April havde meddeelt Storthinget Tilladelse til at forblive samlet indtil videre; thi denne foreløbige Resolution kunde ligesaalidet gjøre Indhentelsen af en ny Betænkning nødvendig, som hvilkensomhelst anden Resolution, der foranlediger en Sags Udsættelse. Actor mener vel, at Tanken om at opløse Storthinget den 8de Juli ikke var fremsat af Kongen førend den 2den s. M., og at det altsaa var physisk umuligt, at Regjeringen herover kunde have yttret sig i Marts eller April Men dette er blot Sophisterie. Villien at hæve Thinget modnedes efterhaanden som dettes Adfærd godtgjorde Nødvendigheden deraf; for at bedømme Hensigtsmæssigheden af saadant Skridt udfordredes blot Kundskab om hvad Repræsentationen havde udrettet, og hvorledes dette var tilendebragt Ved at sammenholde dette med hvad Thinget burde have udrettet, og hvorledes dette burde været tilendebragt, blev Hs. Maj. sat i Stand til at fatte den Beslutning, Omstændighederne gjorde nødvendig. Kongen vidste jo hvorvidt Arbeidet var avanceret, og hvor lang Tid det antoges at Storthinget endnu behøvede for at fuldføre det Manglende; dette var det eneste, Regjeringens Betænkning ialfald kunde gaae ud paa, og denne Betænkning var allerede afgiven. Forresten overlader jeg til Enhver at bedømme, med hvad Rimelighed man skulde vente, at Repræsentationen i 1 Maaned kunde tilendebringe de vigtigste, vidtløftigste og vanskeligste Sager, siden den havde behøvet 5 Maaneder for at faae et lidet Antal, meest høist ubetydelige, istand. Overalt har Odelsthinget paa den tydeligste Maade af Verden erkjendt, at der in casu ingen Anledning var til at støtte en Protest paa Grundlovens 15de §, deels derved, at bemeldte Paragraph ikke engang er nævnt under det i Anledning af den kongelige Resolution paa Thinget Passerede, deels derved, at det i saa Fald ogsaa maatte have beordret Rigsrets-Action imod