Skud. Gamle Per Sandager, som Lieutenanten har kjendt, var oplært af Christen, og vidste mere Besked om ham end nogen Anden“.
Christopher henvendte nu Ordet til mig og fortalte: „Christen Skytter havde oppe i vestre Buvadsfaret en liden Rydning inde i den vildeste Skovtykning. Folk kaldte dette Sted Skytland, men der var nok ikke Mange, som lagde Veien did. Han boede der Vinter og Sommer, og kom blot til Bygden for at sælge sine Skind og kjøbe det Lidet, han behøvede. Han var en stille, ordknap Mand, og vidste lidet om Folk, skjønt han drog saa særdeles vidt omkring; desbedre kjendte han Vilddyrenes Omstændigheder, og havde god Jagtlykke bestandig. Af Bjørne har han fældet netop hundrede og een. Der siges forvist, at han aldrig gjorde tvivlsomt Skud, og at han kun en eneste Gang var krøbet i Skjul. Det skede just i Parringstiden. Christen lavede sig til Sigte paa en stor Bjørn, men inden han fik trukket af, kom der Tolv i Flok, og da maatte han ned i en Sandgrav og tulle sig sammen som en Grævling der“.
Under disse Meddelelser blev vort Aftensbord dækket i Christophers Gjestestue, og vi trængte ogsaa vel til en Forfriskning, thi Luften var noget skarp her, og vi havde endnu et godt Stykke til vort Natteherberge. Da vi alle kom reisefærdige til Stranden vare flere af Gaardens Beboere samlede der. En
