Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/139

Rute 16. Breistølen. Toope Kirke. 101 -† BreiStøIen, l5 km. (bet. 22 km.); pent, ordent1igt. Herfra haves Elven (Sogningernes Hallingel*t9 tilv. Først jævnt udover forbi flere Støler; god ny Chaussée forbi Berstølen, hvor 1i1h. Berstølj’ossen et kort Stykke fra Veien (seværdig); fremdeles jævn Synkning ned i Dalbunden til Borlo Bro, hvor Veien fra Valdres kommer til. Saa til † Hegg, 12 km. (bet. for l5 km. til Hegg, for 19 fra Hegg§, S. 1l9. Vei gjennem AaI og Hat Stift, over Strandefjorden og Hardanger- vidden. Veilængde fra Viko til Nerol 45 km., Skydsudgift Kr. 9.00, og til Gjeilo i L’steda1en 56 km., Skydsudgift Kr. 1l.00. Ved Ro1fshus og Viko gaar (S. 10o) en Vei mod V., der gjennem Aal fører op til Høii)’eldenes nærmeste 0mglvelser. Fjeld- veie føre i dens Fortsættelse til Bergens Fra Hesla Bro (S. 100)“tilv.; først smaabakket, nær Elven; liden Bebyggelse. Forbi den af Hallingelven dannede Bersand“foss og siden, efter nogle Pladser og Smaagaarde, Nerebraa(fossen. Snart efter ved Gaardene Rotneim halvveis til den følgende Station. Disse ligge paa en Flade, med Fjeldet Oksle (ɔ: Akslen) tilh. Længere borte, tilv., Fjeldet Stor-Oksle. Videre følger Veien Elven, kpaa hvis h. Bred bl. A. Gaarden Ecýen, i Delet mellem Gol og — Aal.a Længere frem tilv. Sire Bro, over Ha1linge1ven, og snart efter To e Bro. Kort efter † Skjerping, 15 km. Her ligger, ved,x’ubgaarden, tilv. for Veien, Torpe gamle Stavk1rke, der med Und— P tagelse af, at Svalgangen er borte, er godt bevaret. En Del af Kirken var overhvælvet med Tøndehvæ1v af Træ, hvorpaa gamle Ma1erier. Stavkirken tilhører Foreningen til k Fortid i de mæ k Bevarin l nors e sm n s r ers gi og benyttes ikke mere; en ny Kirke staar ved Siden. Fjeldvei til Hemsedal. Fra Skjerping mod N. paa synlig Vei, der gaar omtr. 11 km. brat opover, senere over Vidden, til- dels gjennem tæt Smaaskov. Fra Høiden prægtig Udsigt over hele Fjeldrækkeu om- kring Aalsbygden. Efter magelig Gang af ca. 4 T. naaes en meget vid Slette med mange Sætre, deriblandt Voleli Sæter, pen og renslig. Saa opad en liden Skraaning; prægtig Udsigt udover hele Dalen til Skogshom (1v26 m.) med flere Tin„der. Derpaa nedad gjennem Dalen og langs Hemsedalselven til Broen i Postveien straks nedenfor Hemseda1s Kirke (v-8 T.). Dalen er en ægte Skovdal. Tilh. sees op til en Grend. Oppeim, fra hvilken Lya kommer ned i store Fald. Snart efter over denne Elv og gjennem Skov ned til Hovedelven. som her danner et lidet Vand, Ting- volden, saa kaldet, fordi der i gamle Dage holdtes Ting paa Isen. Langs dette og over den gamle Exercerplads, Torpemoen. Senere forbi Sag- bruget ved Sataøen. Her Liagaardene ti1h. og siden Satagrenden, hvor Samlaa Bro fører over Hovedelven. Denne danner her Yli;fossen. Uppsata oppe i Lien. Derefter Vofnedalen op tilh.; over den derfra kommende Elv. Umiddelbart før Broen (8 km.) tilh. en Sidevei til Votnedalen, der fører op Reinsþjel(l til Beitho1—d Sa?te“r og derfra til igjennem dette Dalføres øvre Partier, Level(l Faus o (S. 100). Ogsaa Overgang til Bjø- med Kirke og Vass. Siden tilfods under berg (S. 100). Der-ef1er frem til Gudmundru(l, hvor Opsjøen, dannet af Halling- elven, begynder, og saa bakket Vei forbi Sundrehagen til † Sundre, 11 km., der ligger i en Klynge af Gaarde og Huse; meget godt Kvarter hos Enkefru UrhOlt (Skydsstation; Telefon) og hos Land- handler C‘arl Nielsen-. Mærke1ig gammel Tings-tue (Villandsstuen) og Gretesfuen fra omtr. 1760, opførte af Lensmand Torkel Villand, begge med interessante Udskjæringer. — 0vergang til Numedal, S. 51.