Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/191

Rute 2‘2. Liavandet. Sotasæteren. Billingsdalen. 151 Pladser, af hvilke Maurtu(Þn er den sidste; videre i Skov til Dy1—ingen (8j; ‘I’.). god Sæ- ter; taaleligt Kvarter efter Fjeldbygdens Leilighed. Snart efter paa Bro over Aastra; stærkere Stigning; Furuskov. Aastra dybt nede tilh. Efterhaanden aabnes Udsigt over Liavandet (7Ö5 m.), et ualmindelig vakkert Fjeldvand, med .RIZlUCll(l(I8kOZZ(’7l3 (1887 m.) snedækte Kuppel tilh. og Tver- aadalskirken tilv. i Baggrunden, og grønne Bredder. Saa noget ned til . Osen (1 T.). Ikke Folk; efter Vandet 1 1I‘2 T. paa Sæterveien til Brmnsa:term. Folkene flytte her i August over paa Van- dets anden Bred og sætre paa Solsiden. Paa Brennsæteren Baad. Roes paa W T. til en Fiskebod: gaaes siden paa M T. paa Sæterveien langs Veltvandet til Sotasæteren, 3IZx T. fra Mork. Godt Kvarter i Svein Kvitingens Sæl, hvor der af den norske Turistforening er ydet Til- skud til Forbedring. Svein selv god Fører. Den, som kommer østenfra, bør paa Sta- tionerne høre efter, hvor han kan træfi’es. Knudepunkt for flere Ruter. Fra Sotm-sæteren gaar Sæterveien paa Bro over Elven. Herfra Gløt af Storbræen (Graahøbræen) over mod Lesje. Langs .Røikjeskaalt-andet (93Ö m.) til Sætex-en Mynt- bytta (11Z2 T.). Paa Storbraaten Sæter, den før-ste, taaleligt Logis. Derfra paa Bro over Elven My-S—ubytta lige ved Sæteren og ind i .8’yrpbyt(Ialen (urigtig kaldt Svart- bytdalen), forbi det temmelig store Vand Syrpbytvandet (ikke afsat paa Amtskartet). Fra dette, med vakker Udsigt til Bræerne i Sprang(lale‘11, kort Stykke op paa Hand- spikje (1378 m.), et Pas mellem Ta-ereggen (ti1h.) og Sprangdalseg9en (tilv.) Fra Hand- spikje Udsigt over Jostedalsbræen, hvilken iVildhed kan søge sin Lige. Fra Mysu- bytta til Handspikje er der et tgdeligt 1Kuraak— hele Veien. Fra Han spikje paa en godt opvardet Sti gjennem et meget vildt Parti ned til Stygge:—andet og flfstevamIet (Amtskartet alt). Jostedals- I W å B I I O I I Styggevandet brat ned i J ostedalens øverste Parti til et Stykke ovenfor Elven. som kom- mer fra Sprangdalen gli det øverste Parti af Jostedalen kaldes ke af Jostedø1erne, som paa Amtskartet anført, Spr-angdalen, men Stor-dal(“n), hvor 1paa Bro over Elven; Broen er lidt vanske ig at flnde. da den ligger nede let trangt Gjel; men der staar en Varde lige ved, paa Nedgaaende. Veien kan ogsaa lægges over Sprangdalen fra Syrpbytvandet; men her skal være van- ske igt at komme over Elvene Fra Broen over Jostedalselven videre nedover til de meget vakkert beliggende O12Sa*xre. hvor- fra glimrende I’dsigt til Lodalskaapa, Lodalsbræen og Stegaholtbræen; paa Oi- sætrene ikke Logis. Derfra paa Bro over Elven og videre til Faabergstølen. Fra denne videre paa godt oparbeidet Kløvvei (vakker Udsigt til Faabergstølbræen) frem til Nedre Fa(1berg. Fra Mysubytta til Ol- sætrene kan gaaespaa 9—10 T., selv under ugunstigt Veir og Føre, og fra de sidste til Faabergstølen omtr. I T.; fra Faa- bergstølen til Faaberg omtr. 3 T.; fra Mysubytta paa Handspikje omtr. 2 T. Overgangen omtales som meget lønnende, men ei paa langt nær saa meget benyttet som den burde være. I—’Jeldvel til 0pstryn (Sunda1e11). Fra Mor-kl Braaten ret op tilh. paa Dalens venstre Side over Høiden og i omvendt Retning af S. iÖ2 til Sæteren I—’ramru.—:r (912 111.)lR’Glt(Y(lZ(“H, derpaa tilv. mod V. over en i Dalen fremspringende Ryg, brat op, og ned igjen. og videre langs det ens- formige, lange Raud(1lsv(md, hvor der er opført et Par Hytter. For Dalens Ende en stor Bræ, Rau(lalsbra1en, en Del af Joste- da1sbræen, langs hvilken der er sprængt Vei. Atter meget 0pad, paa K(1mphamrC“(: (t302 m.). Herfra styrtende brat ned mel- lem Eragtfulde 0mgivelser til Sundalssa-te- ren, vorfra 4 km. (‘:) til øverste Gaard, Sundalm (292 m.). Saa videre ned Dalen 8 km. (?) til Grev og atter 3 km. til Strm1::— vandet Om Veiens Fortsættelse S. 154. Straks efter atter paa Bro over Otta, paa Elvens venstre Bred. Her sees (tilv.) Tundra komme ned i Aa-stø-a og derpaa dennei to Kvisler falde ud i 0tta. Derefter Stigning med en vældig Ur tilh. op til Gaar- dene Søndre og Nordre Øibe-rget. Tilv. Buanaasen mellem Tundras og Aa8tras Dalfører. Derpaa tilh. ind i en trang Skovdal, med Fjeldet Opnosen tilv.; dette hæver sig brat op af Øibergsgjelet, hvori nu Elven rinder; i Fjeldet sees de lysegrønne Partier, Bjørneskredene, hvor Sne- skredene om Vinteren feie Skoven væk. Veien svinger gjennem Skov bræen gaar helt ned i éfstevandet. Fra Zmod N. Nede tilv. det store Fald, Høgfossen (5 Min. fra Veien). Op paa Høiden ved Kleiven, hvor BillingSdaIen regnes at begynde Straks efter Sving mod V. og frem til den vakre Skovsø Heggerbotvaradet, hvor tilh. Heggerbotsætrene (92l m.). Over Heggera(æn, som kommer ned fra I[eggerbo(flyen. Her forbi et Trækors (tilv.), der er reist til Minde om, at flere Mennesker i l715 druknede under Tømmerflødningen, frem til de to Gaarde, (l6 km., bet. for l9) He gerbotn, hvor Veien gaar neden- under, Ved Elven. Tilv. paa h. Bred Sl§rstrandens Sætre. Dalen er paa den hidtil passerede Del omgiven af mægtige Fjelde, hvis Former dog ikke ere meget udprægede. Videre langs Vandet og Elven; over Sfammaae‘n, med to Kvisler, af hvilke den ene driver en Sag Stam- sæteren oppe i Lien tilh. Ret frem sees Framrusthovden, med Framrust-