Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/200

1(50 Rute 24. Vinstex;flyen. Haugsæteren. Heimdalsosen. eller Pig, sjeldnere Hm-n; ved Siden deraf forekommer Aks(—l, T:mge, Hogd eller Hø om de afrundede eller langstrakte Fjeld- rygge Nes (Næse) bruges om lignende, der springe mere frem. En smal, skarp Fjeldkam kaldes I—Jgg. Fly er en nøgen Høislette, bedækket med Sten eller Mose. Fra forskjellige Høider udenfor J otun- fjeldene eller i deres Ytterkanter kan der faaes et 0verblik over større Dele af dem. I S. er der saaledes de bekjendte Udsigter fra Stugunøsen, Skineggen, Bitihom og Ska- g(t, — i Ø. Rutm, Sikkilsdalshø, Hedalsmuen og RejYeldene, — i V. Klypenosi. Inde i selve Fjeldmassen byder Udsigten fra Galdhøpiggen et fortrinligt Overblik; over dens Bygning H l W 4 Der er flere Indgange til denne stor- slagne Fjeldverden saavel fra Valdres som fra Sogn og fra Gudbrandsdalen. Neden- for beskrives først de Ruter, som fra Val- dres og Gudbrandsdalen føre ind i Jotun- fjeldene (1—8), dernæst de Ruter, som føre gjennem disse (9 flg.) lndgangs- ruterne fra Sogn ere medtagne mellem de sidste. Dertil kommer ogsaa nogle Vest- lige Ruter (33 og 34), som egentlig ligge udenfor det 0mraade, der skulde regnes til Jotunfjeldene. Imidlertid har Fod- gjængernes Territorium derigjennem mod- taget en betydelig Udvidelse; det er vel værd paa disse Ruter nu at søge mod V. og komme ind paa et nyt Strøg. — 1. Over Vinsterflyen til Gjende. Af alle Adkomster til Gjende fra S. og Ø. byder denne i sit sidste Parti de vakreste og mest storartede Udsigten-. Selve Rutens Begyndelse lader sig variere. Fra Etneda1en kan over Fulsenboden gaaes til Berset og Robø1e (S. l25) og saa efter S. 125 frem til Vinsterveien. Det er ogsaa anbefalet fra den første Skre- dalssæter at tage ret over Skredalsgffeldene til Vimteren. Derhos kan der fra Flysæteren (S. 164) tages op Heimdalen og ind paa Rutens sidste Del, hvor den har sit Glanspunkt. Fra Skammesfein (S. 12ö) tager Vinsterveien af tilh. og fører ind paa de store Fjeldvidder, hvor den har Forgreninger til de forskjellige Sætre (S. 125). Stadig opad. Tilv. Fjeldvandet c]amnin (84l m.) og saa langt frem til Østerlisætrene (l058 m.). 1Ti1h. Stryta og snart efter Skredalstjernet (þyeldtjernet) (1152 m.). Store Myrer, og saa videre op paa Høiden (1170 m.). Ned til Strømvandet eller Vinsteren (1016 m.), hvor Vinsterveien ender ved den ubeboede (16 km.) V0lds Fiskebod- I den nærliggende Sæter (vaad Vei) bor en Fisker, der sætter over (Kr. 1.00 for 1 Pers.) og Iholder Udkig. Paa 45 Min. roes over Vinsteren til HaugSætere11, et noksaa stort Logihus. God Dagsmarsch fra Fulsen (S. 125). Videre Afstande regnes herfra. Fra Haugsæte)“en (ØSten Rudi Fører) i vest1. Retn. til Ureksæteren; opefter i Lien. Udsigt over de store Vande i Ø., Bjørnhølen og Sand- v(mdet. Op paa ViI1Ste1“fiyen, hvor efterh. fladere. Tilv. Stornuten (1539 m.), længere borte Bitihorn. Ret imod Aabningen mellem de to Gluptinder (1549 og 1579 m.). Oppe i Høiden 1IZ2 T.) sees Besshø. Tilv. LangraakØernet, tilh. Urektjernet. Gjennem eimdalsglupen (1406 m.), hvorefter ti1v. sees ind paa Valdresjlyen med dens Omgivelser (S. (l71), deriblandt AFisketjernsknausen, Leirungsdalen, ’I1jernhu1tinden, Me- muruda1en, Besshø, G1ittertind, Nautgarstind. Herfra langsomt nedover, hvorved WHeimdalshøen efterh. kommer frem. To Gange over Søndre Flybæk; Udsigt over Heimdalen med dens to Vande; saa over Nordre Flybæk og jævnt udover til (4 T.) Heimdalsosen, hvor Elven vades over til Osboden (privat Jagthyt-te). Mod V. storartet Fjeldskue til Tjernhultin(lens 0mgivelser; længere frem sees ogsaa Knutshu1stinden. Langs Stranden til Sandbakboden (3f; T.), hvor mod V. det lave Skar for Dalens Ende, Heimdalsmunden (S. 171), aal)ner sig. I—ler ret op uden at gaa over Bækken, og paa de1mes venstre Bred. Stærkt opad; Varder. Store Svartdalspiggen sees. Efter 20 Min. fladere; dog fremdeles opad, nogenlunde mod N. Over Bækken, videre paa h. Bred. Siden jævnt opad til Høiden (9f; T.). Her aabner sig det pragtfulde Fjeldskue, der giver denne Rute dens store Ti1trækning; rigtigt Indblik i Ejeldverdenens