Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/214

172 Rute ‘24. Besseggen. Gjende. Mernuæ-uboder1. Haud over Gjende med 1 Rorskarl 2.40 og 3.20 og med 2 Rorskarle Kr. 3.60, Kr. 3.20 for 1 Pe1s., for 2—4: å.oo og (».2 1; 4.oo og 4.so. med 2 Rorskarle Kr. 6.o0 for 1 Pers., 6.80 Ole I. Steinom har Føre1—patent af den for 2—3. og 8.00 for 4. Til Memurudalen norske Turistforening. — med 1 Rorskarl paa samme Maade Kr. 2.oo, Mellem Gjendesheim og Besssætrene over Gjendehalsen (1l2O m.); atter ned og paa Bro over Bessa frem til (=74 T.) Sætrene. Besseggen. (0p og ned —7—9 T.) ‘Paa Bro over den stride Bessa, paa hvis nordl. Side sæteren ligger, og op langs dennes h. Side. De smaa Varder følges op paa Høiden af Hess-vandet (1380m., med en Dybde af 103 m.), hvorfra Besshø hæver sin vakre, runde Top i Veiret. Videre stigeS ti1v. opad det nøgne, stenede Veste- “ffeld (l757 m.), paa den imod Bessvandet vendende Side, dog ikke for nær dette, og op paa den i Gjende brat nedfaldende Top. Tilv. den snedækte Glttte-rtin(i og Nam- ()arst-tn(l. Ikke for nær Styrtningen mod BessvandetI Det var der-, Student Hals 1867 styrtede ned og fandt Døden. I vest1. Retning følges den høieste Ryg, som stedse bliver smalere; tilv. Gjende, tilh. Bess- vandet Først lidt ned og saa videre, ind- til Ryggens Ende, hvor Besseggen begynder-. Her en ganske smal Kam eller Egg, som falder brat ned i de to Vand, især i Gjende. Enhver, som er udsat for Anfald af Svin- delhed, bør stanse her. Allerede herfra storartet Udsigt over den hele mægtige Aabning, hvori Gjende med sit grønne Vand ligger dybt nede. ’l’ilh. Besshe, tilv. nogle Toppe af Fjeldkjæden imellem G—jende og Bygdin, og i Midten en Rad af Snefjelde, saasom Sjug“ll‘T’8(l“‘Il(Y; R(l’lt(Z(IZ8— tinderne, Uladalstinderne og andre. Ogsaa l Den, som vil gaa over Besseggen, hvor- til bruges en 1Z2 ‘l“ime, maa, som sagt, være aldeles fri for Svinde1hed. Stien er ganske smal, med lodret Styrtning til begge Sider. Overordentlig interessant Vandring. Det værste Sted omtr. paa Midten Ogsaa fra Gjendesheim kan stiges op paa Veslefje1d og Besseggen; ret opad Fjeld- siden og ind i I’eltløi“ft1t, en let kjendelig K1øft, der gaaropover. stærkt Ekko. Der, hvor denne ender, vakker Udsigt mod V. over Gjende; brat op tilh., hvor det paa et enkelt Sted neppe kan undgaaes at krybe Siden fladere. Opover tilv. Fjel- det er stenet og kuperet. .Ikke for nær hen til det bratte Stup ned i Gjende! da Fjeldet der ikke er sikker-t; heller ikke for meget tilh., da Veslefjeldet er et bredere og-mægtigere P1ateau, end nedenfra kan anes. Bestigning afBesshø (2312 m.). ()p paa den nord ige. venstre Side af Bessa til Bess- vandet og videre langs 1Heldryggen med Sv1ngning tilv., helt in til (4 T.) Top- pen, hvorfra sees ned til Gjende, Bess- vandet og Russvandet, til det sidste over en Styrtning paa mere end 1050 m. Den norske Turistforening har Baad i Bess- vandet, med hvilken roes hen til Eg- gens Fod. fra Ves1efje1det vid Udsigt. p 12. Gjende, fra GjendeSheim til Gjendeboden. Gjende (efter Udtalen i VaIdres Gjendin) (l010 m., 146 m. dyb, 18 km., l7 km.2) lig- ger i en trang Revne med bratte Fjelde paa begge Sider. Roes i 3—6 T. Storm og Modvind her endnu mere til Hinder end paa Bygdin. Taxt for Baad ovenfor. Gjendes Vand har en eiendommelig grøn Farve. Der oparheides og forbedres efterhaanden en Sti langs Giende fra Gjen- deSl1eim til Memuru., “ Fra Gjendesheim roes først under den bratte Styrtning af Vesle- .f“8Z(l6t (tilh.); derpaa sees Besseggen, og saa beholdes den hele Tid esshø i Sigte. Tilv. kommer (1lf2 T.) Leirungselven ned i Leimngsosen. -Paa samme Side ogsaa de S. 171 omtalte mindre Fjelde ved Leirungs- vandet. Tilv. TZjeërnhullet. Henimod midtveis aabner sig tilh. Memuru- dalen med flZjukningstinderne oppe i lløiden. Memuma (Bro.straks oppe) kaster sig med voldsom Fart ud i Gjende, “Her ligger, foruden den l873 af den norske Tnristforening opførte mere primitive — Memurub0d af Sten, ogsaa Ole G. Sverres Træhus, vel anbefalet 1898. I—ler Udgangspunkt for den under 14 beskrevne Rute over Bræerne. Udfor Boden først tilh. SjugurstindW(2l46 m.), derpaa Semmel- tind for Enden af Memurudalen, og saa med Memumhammex-en tilv„ omtrent halvveis, Gloptind (till1.). Længere frem Skardalseggen for Enden af Dalen. En kort Stund sees Store Knutshulstind. Tilv. kommer Knutsaaenl— ned fra Knutshullet. Mellem Knutsaaen og Svartdalen, som senere a“abner sig tilv., ligger 1S‘øndre Svarfdalsaksel; vestenfor Svartdalen