Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/219

Rotte .24. Lci“r(lalen. Slethaun. Russran(lct. 177 17. Veien gjennem Leirdalen. E—a Hellcrtjernet (S. 176) gaar det ogsaa an at blive nede ved dette og gaa paa stærk Vei langs Tjemet. En liden Elv SpringeS paa Stenene. Over en Høide og derpaa ned til Langc“andet (l411 m.), som følges. Semm-eldalen sees med dens Tinder og Bræer. Nede ved Vandet over Uladøla og derpaa lang Vandring langs dette. Siden langs de to Høgvagltjern. Ved det øvre Tjern hænger tilv. Høgvaglbræen ned fra Høgvagltind. Fra dette op paa Vand- skillet, hvor der staar en stor Varde, Høgvaglen (1655 m.), med Kirken tilh. Stedet er et Midtpunkt i den høie,1vilde Jotunverden. Derpaa synkes nedover, med Leir-vandet og Kirkeglupen tilh. TilV. Styggedals- tind, Skagastalstinderne, Hillerhø og mellem disse Gje“P—te-asselven. Ned- over ti1 første Tjern i Gravdalen, over en Høide og ned til Leir-a, som passeres paa Klop nedenfor dens Udløb af Le‘irvandet (1ö03 m.). Ved dette (6 T.) Lei1“Vassb0den oftest ubeboelig). Fra denne jævnt nedover Leirdalen, med Stetind og Smørstabbræen tilv., til (7V, T.) Slethavn, særdeles anbefalet Turiststation. Førertaxter: til Skogadalsbøen Kr. 6.00 (med Hest 14.00), til Gjendeboden 6.00 (Hest 10.00), Røiseim Ö.00 (8.00). Tilv. nedover Dalen sees Skagsnebbet. Fra Slethat-n nedover Dalen, hvor Veien for at undgaa Illaaen, en meget slem Elv, der ofte i en Fart springer op til rivende Flom, og som deraf har Navn, først er ført paa Bro over paa venstre Bred af Leira. Længere nede atter over paa den høire Bred, hvor Veien bliver, til den ved Ytterdalssætrene igjen gaar over paa venstre Bred. Veien bliver nu paa denne Og Svinger saa tilh. nedover I)eirdalen, paa Elvens venstre Bred til Gaardene (l2V2 T.) EIVesæter, Turiststation, der om- tales Som (særdeles anbefa-lelsesværdig». Fra denne i 4—5 T. op til Gjuvvasshytten (S. l78). Her paa den øverste Bro over Leira.— Veien er den hele Tid ganske let og fortsættes ned til Landeveien i Bøverdalen. Paa denne til (14 T.) Røiseim; se ovenfor under 16. Veien gjennem Bøve1—dalen er noget længere. Den gaar ved Ytterdalssæteren tilv. over Bøve‘r1jernhalsen. hvorfra Udsigt til de omliggende Fjelde og Bræer, der- I J en Bro, forbi Nettosætre1æ og forbi en Række af Gaarde, blandt hvilke Kvandabs- volden er den første. Derfra Kkørevei langs Bøvra. Ved Resten sees med t den store paa nedover til Sæt1—ene ved Bør-ertjern og (ffuvbra§ saa Dalens østl. Side. Snart efter ned i Bøverdalen, hvor over Bovra paa Bro ’ forenes e to Veie. Saa videre til Bøver- og paa Elvens venstre Bred forbi den Idalens Kirke ved GuZde, hvor G(ddegaardene vakre Foss (tilv.), der kommer ned fra Høi- dalsmndet (657 m.) i Bøvra ved Vassen(l- sæter-en, til Pra-stsæteren. Herfra vakker Ud- sigt til Veslefjeldet. Derpaa videre langs med Bø-W—o, som man igjen gaar over paa ligge tilv. høit oppe med sine svære Agre. Ikke langt fra K rken paa den anden Side af Elven en Hule, TroldkirIæn. Videre 4 km. til (5 T.) Rø1seim, S. 176. 18c Fra BessSæteren til R“øi8eim over Russvandet og Skautflyen; streng Dagsvandring. — Fra Besssæteren (S. 171) paa tydelig Sti op langs Bessas venstre Bred. Kommen op, haves ti1v. Veslejjeldef og Besshø, ret foran Store Nautgarstind og lidt efter Glittertind. Henover det flade Be8sstrandsjjeld, paa hvilket Bessjjeldet ti1v., med Skraaning op til BeSshø. Hinsides Ryggen (1370 m.) igjen nedover. I vaadt Veir ikke ud i Myrene! Der styres imod Russe 1Saubod, hvor Bro, 1899 gjen- opført af den norske Turistforening; siden, paa Russas venstre Side, opover t11 (11Z2 T.) Ru.sɔv(1.ssɔɔcn (1246 111.), 11Vc1— p1—îVa1; Jag1;bc(1. vakker Udsîgt opover Vandet Fra Osen langs Russvandet (hvis ikke faaes Baad) over den grenede T)ernhulaa, paa let Lænde. Paa Vandets anden Side kommer Grjotaaen ned. Henimod (2V2 T.) Blaatjernaaen (ikke helt hen til denne !) begynder Opstigningen tilh. paa godt Lænde. Efter omtr. 1 T. mere fladt; ti1v. Tjukningssuen og Memumtinderne; der sees hen 12 — Dr. Nielsen: Reisehaandbog over Norge. —ÞW—ee  ;;“ g““A A M..=A U