Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/220

Denne siden er ikke korrekturlest

178 Rute 24. Veohytten. Skautflyen. Galdhøpiggen. til BlaaújernhulbræeTI, der gaar ned til Blaaff;jernei. Tilh. et Skar, i hvilket kan gaaes; men der kan ogSaa, efter at have passeret to smaa Tjern ti1v., nærmere ved Blaatjernet stigeS ret op, hvor lidt uret. Fra Høiden sees Besshø, Tjukningssuen og Ejeldene i S. for Gjende. Disse forsvinde snart; i Stedet ny Udsigt paa den anden Side: t-ill1. Store Na-utgarstind, ret foran Glittertind og tilv. Veobræen; hele den lange, brede Veodal sees, med Svingning ti1v., lige ned til Bemenussa; den er kjede1ig og ensformig Ned til den flade Dalbund og tilv. (I)en norske Turistforening skal, noget længere nede, bygge en ny Station, Ve0— hyl:l501I, tærdig til 190l.) ()pover i Veodalen fladt, godt Lænde. Veø flyder bred og grund i Midten. Helt op under Veobræen, hvor Elven alm. let passeres, med sine mange Kvisler mellem Moræner og Grus- hauge. Blødt I)ynd (Hængedynd?), forsigtig! [Anbefalet at gaa lidt længere op, paa selve Bræen, og saa paa Skraa over denne; men Veø- bræen styg, med Sprækker„o. 1ign.] Paa 1ö Min. over til venstre Bred af (5Ije T.) VeO. Derefter op tilh., tørst jævnt, siden meget brat langs en liden Bæk, paa dem1es venstre Side. Oppe paa Høiden Udsigt over den Kjedel, hvori Veobræen konnner ne(l. Ind i en smal Dal, langs flere Tjern med Afløb under lJren; her mindre godt Lænde. Forbi sidste og længste YIÍjern; saa (6îZs T.) Veiens høieste Punkt; atter ned- over, dog langsomt-. Tilv. en anden Arm af Veobræen med Leirhø, og derefter Skauthø. Nu paa den stenede SImutflyc For det Meste godt at gaa; lidt tilh. ud paa det bredere Parti af Flyen, hvor tilv. et grønt Vand; over en liden Bæk. [Forbi dette Vand kan Skauta vades eller springes, før man er kommen ned til de andre Smaavand; saa 3 T. umiddelbart til Spiferstulen, hvorved mindst spares 1 ’I’.] Ret imod sees Galdhøerne, der i V. lukke tor Dalen. Raskt ned- over; ikke for nær den fra Bræen kommende Skauta (tilv.)! Langt fremme viser sig Styggebræen og senere selve Galdhøpiggen. Tilh. sees ind i en vild Bot-n, der hører til Glit-tertindens Fjeldparti, og hvorfra konnner en Bæk, som passeres; Skauta flyder her i en dyb Kløft; der- for noget op. Storartet Udsigt ned i Vi8dalen. Brat Nedst‘igning paa en mellem Skauta og Glittra fremspringende Ryg (sle1n i Mørke). Et Stykke nedover maaske bedst at holde nærmere Skauta (vakker Foss). Saa ned i Skov til 9lZ2 T.) Veien, som gaar mellem de to Elve. (1lZ2 T. tilv. til Spiterstulen.Ï) Saa tilh. til RølSelm som S. l76.

C—-xxV—...—...—.....—.

19. GfildlIøpigg“en (2560 m.), Norges og Nei-deuropas høieste Fjeld, hæver sig ti-a det store, af Isbræer opfyldte Galdhøernes Plateau, mellem Vis— og Leirdalen, hvortil der terer forskjellige Veie. Piggen blev første Gang bestegen 186O, efter allerede 1841 at være maa1t af den senere General1øit“nant N. Storm WeT“geland. Den endelige, nøiagtige Maaling udførtes l870 af nuværende ()berst —]. HertZbcrg. Prof. B. M. Keilh-au naaede ved sin Bestigning 8. og 9. August 1844 kun til den ett-er ham opkaldte Top, medens Uveir hindrede ham i at bestige den egent- lige Pig. — Z. Fra Røi8e‘im paa Kjøreveien sydover i Ë74 T. henimod Kirken; derpaa tilv. opover Fjeldet paa Sæterveien til Raubergstulen. Fra Sæteren vakkert Fjeldskue: i O. Glittertin(l (Z2Ö54 m.), kun lidet lavere end Ga1dhøpiggenɔ i NV. Hestbræpiggene med mægtige Bræer. Fra Ran- bergstulen tarvelig, dog tydelig Ridevei, (le1vis over Snetbnner, op til Plateauets Høide, hvor Udsigten udvides, og saa frem til U (4 T.) GjuVVaSShytten, Knut Voles Eiendom-, hyggeligt, godt Kvarter; rimelige Taxter, antagne af den norske Turisttorening, af hvilken