Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/225

Denne siden er ikke korrekturlest

D Hm 24. Sæm S1cc;;cɔ:øZcxí“cz. Rxcc“z“Zc“. McZZcc(zaZc11. 183 Store Utla8 Dal, helt ned til Elven; opover Dalen langs denne til (5 T.) Vormel‘i. s Fra Vormeli opover Dalen og op til Sæteren Gjertvasbøen. Saa over den S. 182 omtalte Elv og atter ned til Broen over Utla og til Skogadalsbøen, 3 (?) T. fra Vormeli. Turtegre-Nerstedalssætere11 er en lang § Bedre at dele Veien paa 2 D. og gaa efter Rute. der muligens vil blive opvardet. 26 til Bøvertun og derpaa som S. l80 til Antagelig ikke under l4 T. Fra Skogadats— 1 Nørsteda1ssæteren. buen medgaar 16 T. til Nørstedalssæteren. l 24. Fra Gjende over Raudalen og Ut1adalen til Skogadalsbøen. Fra Gjendeboden kan en dygtig Fod— I til For-tun, med Station paa Skogada1sbøen. gjænger uden Vanskelighed gaa paa 2 D. X Før-ertaxter S. l73. Fra Gjendeboden (S. 173) over Storaa(Ifila (Bro), saa gjennem Birke- krat og langs Ve-sleaadøla, hvis Dal forlades efter llZ2 T., for at stige op paa Høiden bag Gjendetungen (S. 174). Under Opstigningen sees mod Ø. hele Gjende med de det omgiVende Fjelde, deriblandt Sletmarkhø. Nu henimod Sjugur8tind eller Grashorungen (1898 m.), ved hvis nordlige Side Raudalen aabner sig. Forbi de paa Høiden liggende Grisleffern (1400 m.) og ind i Raudalen; efter dennes sydl. Side paa Elvens venstre Bred, til Raudalsbandet, hvor VandskiIIet (omtr. 1550 m.). Her over paa Nordsiden, indtil den Dal, som fører over til Langt)amZet (tilb.). Her tilbage over Elven, for nu“at blive paa dennes venstre Bred frem til Raudalsmunden; der ned i Utladalen, ind paa Veien fra Slethavn til Skogadalsbøen, S. l84. Nedover Dalen paa Ut1as Bred paa ]î(, T. til (11—12 T.) Skogada1sbøen, S. 182. Store Skagastelstind (2:m4m.) bestiges Skognda1snosl bestigeS let fra denne fra V“rm.Clt,— l6 T. op og ned. Station. D Styggodalstlnden bestiges fra Skoga- dalSbøen. 1:e T. op og ned. “ 25. Fra Bygdin over Melkedalen til Skogadalsbøen. Fø1—er Kr. 6.00. Den hele Rute fuld— l Høiden, hvorfra Eidsbugaren Sees, holdes stændig opvardet. Dog maa der gaa t tilv., ikke tilh., hvor der ogsaa er Var-der. Veien —fra Skogada1sbøen, efter Store Me e— Ved nævnte Vand passes paa, hvor Var- dalsvand, hvor Veien er kommen op paa, derne vise, at Veien tager op. Fra Eidsbugaren (S. 163) til Melkedøla eller 2lOølka (kan roes) og paa Kl(Ës)over denne, hvis østre, venstre Bred følges opover i det saa- kaldte edre Melkehul. Her følges kun et Stykke Melkedøla, hvis Dal aabner sig tilv. med Udsigt til’Langeskavlen og Uranostind. Paa Klop over Melkehulbækken. Det gjælder her om ikke at lade sig narre hen- imod Mjølka, men gaa bent op, da Veien gaar betydelig høiere end denne Elv. Der styres bedst imellem den og Bækken. Varderne gaa efter denne Bæk, siden tilv. op paa Høiden og derfra igjen lidt nedover til (l’,“2 T.) Store MeIketIaI8Va11d, med vakre og storartede Omgivelser, deriblandt Melkedalstinderote og Melkedatlsbræen, som gaar helt ned til Vandet Ovenfor Bræen ligger Øvre Melkedalsvand, hvis Tilværelse længe næsten var ukjendt. Isen holder i S. Vandet afst-ængt; men naar dette har naaet en vis Høide, bliver Trykket for stærkt til, at Isdæm- ningen kan holde, og saa brister den. Melkedøla farer da med Vold- somhed ned i Bygdiu, hvor der bliver Flom af det graahvide Brævand. Saadan Flom indtraf 1879, l894 og 1897.