Rute 29. Hylsfjorden. Saudesjøen. Sau(le. 213 e li (Afvekslende med Jelse anløbes Hebnes, Bjørnevaag og Vat- v in g. landsvaag.) Saa tilh. ind paa Sandsfiorden, der nu er temmelig smal. “ — “ “111.1“ b— Oaøcx1. Fjorden T1lv. an1øbes det venlige Marv2k og derpaa ti Or 1 er her meget smuk, med vekslende Klippeformationer; indover sees høiere Fjeldrvgge Først smalt, bugtet Løb; saa bredere, med Udsigt t’1 F“eldene “ omkring Saude, hvor der endnu ind i August 11gger I J Sne Her ved en Bugt det vel bebyggede Strandsted (4V2—öîZs l.) Sand, R. 33. Vei til Sulda1 og gjennem Bratlands— I get besøgt og lønnende Rute; en Hoved- dalm 1iI Røl(lat og Hav-d(mger, R. 33. Me— adkomst til Hardanger og Telemarken. “ Fra Sand svinges (pa-a de Dage, da Dampskibet gjør denne Omvei) ind aa Hylsfj0rden. For-inden denne haves tilh. Sandseidet, medens P ’l d t lave Ropeid Ved Indløbet t1l HylsfJorden t1lv. ]Z7elme ti v. sees e . l(md-9tangen; indenfor denne Fatnesnuten, fra hvilken undertiden skal “ ’ “ T“lh. høie skøv sees Røg og høres Knald, høiere FJelde bagenom. 1, — klædte Lier; ti1v. Eidet ved Vanvik, hvor Veien over Lølandsskaret kommer ned. Videre indover tilv. Ørlands“fleldet, tilh. Lifleldef, hvor l l Vei gaar op til Suldal Her stanses ved (69Z; T.) Suldals- ( en gam e . — eidet. Tilv. Tengesdal og derefter høit oppe Pladsen Felledal og Gaarden “ ’ store Kast. Selland, hvorpaa L‘mdvangselven kommer udover Stupene 1 Saa sees nogle høitliggende Pladse, hvorefter man kommer ind paa Fjordens inderste, smale Del, omgiven af bratte Fjelde, hvor Husene li e tæt ind under disse. Her stanses ved gg (6V1—7 T.) Hylen, liggende ved Fiordbunden, 26 km. fra Sand. Straks indenfor Hylen (tilv.B stort Skred fra 1884. Herfra fører en Vei l k t til Vaage (R. 83), jævnt opover i Dalen, til det smale Pas, Hy ss are, hvorfra vakker Udsigt over Suldalsvandet. Saa kort Stykke brat ned over til Vaage ved Vandet, hvor meget godt Kvarter, 6 km. (l-lV; T.). -FraH len tilbage ud Fjorden til (7V; T.) Vanvik; derpaa til Sand og saa til 1Sgxvanger. ’ ’ d Sau- Paa andre Ture gaar Dampsk1bet, uden at berøre Hy1en, in de1j0rden, Ryfylkes vakreste Fjord, navnlig, hvor Udsigten aabner sig ind til Saude. For en Stund Udsigt op til Hustveitsaata(ti1v.). SkaVlen .(1575 m.), tilh. inde paa Vidden mod Suldal, sees ikke. (6 T.) Saudesjøen eller Gamle Kirkebygden (Rabbes Hotel); Vei til den høitliggende Grend Svandal (4 km.) indover. Rød8fjernet (l6 Min.) fiskerigt; i Nærheden Risvoldjossen og Saude.fossen. I—’jeIdvei til Etne (S. 225), (7—8 T.). vakker Udsigt til Hetlaugsætere“u. Derfra over eller rundt Hellaugvandet. En brat ned til Frette ved Sta-rvandet, hvo 5 km. (kan forkortes ved Baadskyds) ad bakket Fra Saudesjøen maa man sættes paa Veien, der langs Elven fører gjennem Birkek1—at over Aasen. Hovedsagelig følges Elven, indtil man ved Stor-evatnet maa adskillig i Vei til ‘Sævereid 22Ö). IIøiden. Overmaade brat Nedstigning, med I—’Jeldvel til lkeda1, v-s ’1’. Dampskibet gaar, undertiden med Anløb af Moldefveit, op til det Som Sommerophold for Stavangers lndbyggere stærkt benyttede, indre (6lÁ T.) Saude, Rutens Endep1mkt, ved Vangsnes (Fløgstad), ved Ud1øbet af Aabøelven og Storelven; eller tilh. til Søndenaa (V2 T.), der ogsaa er Endepunkt og ligger paa venstre Side af Storelven. Gaarden Her-eim, hvorefter Hereim‘sd11len, en udmærket Støledal. gaar op. Ti1h. kommer Sto“rel1—en ned len overmaade trang Kløt’t, hvor Elven bryder sig Vei gjennem Fosser og Stryk. Ved Pladsen Gjuva.s1elen, den ved Søndenaa (ogsaa fra Vang-sÞnes. med som ligger paa en Flade ved Elven, deler E1 V i til Birkeland 1 Veien sig. Den ene Linie gaar til Zink- Bro over begge ve) e (l00 m.), en vakker Gaard, omgiven af gruberne og Vaske1—let áDriften i de senere Furuskov; tllv., paa Elvens anden Bred, HøIIeIandS1’ossen i Aabøelven; god Vei;
Min.
Vei til Gruberne og I—Iellelandsbygde11. Stor-artet Veianlæg, der staar ved Siden af Veien gjennem Bratlandsdalen. Fra Fjor— 1 Aar 1“lnge), medens en anden paa en
