Rute 32. Eikelandaj3orden. xEnes. Mauranger. 229 ttede l678 deraf et Baroni, som dog lerede ved hans Søns Død uden Arvinger ldt tilbage til Kronen, som hjemfaldet Ðhn. Senere tilhørte Rosenda1 statholder itlev Vibe som Lehn, men uden Titel af aroni. Paany blev Rosenda1 solgt, denne ang til Edvard l.ondemann, Sognepræst ta Fane og titulær Biskop, adlet 1749 rider Navnet Londemann de ROsencrone og ad samme Aar. Dennes Søn. Markus erhard L. de R. (f. i Bergen l738). blev ip1omat, var fra 1780 til 84 dansk-norsk denrigsmin1ster, blev 1782 udnævnt til atsminister. Han blev først Baron og ’83 Greve. medens hans norske Godser, er allerede af hans Fader vare gjorte til Stamhus, fik Titel af l3aroni med Ret for Besidderen til at udnævne Foged og Underdommer. De bleve imidlertid ikke Lehn, hvormed maatte fu1gt, at de hjem- faldt til Kronen ved sidste mandlige Ar- vings Død. Grev Rosencrone døde barnløs l8ll, og Rosenda1 gik da over til nær- meste mandlige Arveberettigede. der blev ophøiet i friherrelig Stand under Navn a Bog-Rosencrom:. Fra 183v bærer Fami- liens oved ikke længere Barontitel, lige- som Retten til at udnævne visse Embeds- mænd er ophørt Derimod er det store Jordegods fremdeles Stamhus og benæv- nes endnu 1Baroniet-. Fra Ro-sendal til (2 T.) Gjermundshavn (antageligt Kvarter) paa jordens vestl. Side, straks i N. for den saakaldte Hatle8trand, ivakker I
- gn, med Kirke og venlige Gaarde, og derfra til (2 A T.) Sk“elnes (an-
xgeligt Kvarter hos Landhandleren) paa den sydl. Spids af V:1‘raldsøen, en største Ø i Fjorden, omtrent lige over for den paa den sydøstl. ide liggende .1Enes Kirke, hvor Maura1egerflorden gaar ind imod Ø. fra [ovedfjorden (S. 230). Derfra deler Ruten sig. Nogle Skibe gaa paa Vara]dsøens vestre Side gjennem Bondesundet, forbi flere Gaarde ti1h., g et lavt Fjeld Hesten, med en lys Figur i Stenen, som skal forestille n Hest. Tilv. Mundeimsviken (Kvarter hos G;jitle MuTldeim) i Aabnin- en af den vakre Mu1adeimsdal, hvorigjennem en Slderute til Elkelands3orden. Først Fjorden. Først til Holdhua (Hotel, godt) mtr. 5 km. vakker Vei t Skogseid ved med den gamle Kirke og videre paa Kjøre- et vakre Sko se‘idvand, hvor der roes omtr. vei til Eikeland-sosen ved Fjorden; Damp- km. til KuIZ)em:s. Derfra omtr. 9 km. til skibsstation, S. 2—18. Fra Mundeimsviken videre mod N., langs Fastlandets Kyst med -akker Furuskov, forbi Øierhav‘n, paa Nordspidsen af Varaldsøen. Naar lkibet kommer klar af denne, sees Folgefonnen og Gygrastolen. (51j2 7.) Bakke, S. 231. Nogle Dampskibe gaa fra Skjelnes (5 T.) Bakke Landskabet her omtr. det aa Varaldsøens Østside i-Paa S12deflorden, samme som i den nedenfor angivne tredie )rbi den lille ø Silden (t h) og øierha1m Rute, Dampsk.ibene her kunne tage. Folge g videre fonnen og Gygrastolen sees længe. Undertiden gaar Dampskibet fra (1’f2 T.) .Rosendal rundt Neset og vinger tilh. opover Fjorden. Et Øieblik sees tilv. Tysnessaata; Varalds- len viser sig ude i Fjorden høi og skarp. Dampskibet gaar lige under Zø.faldstranden, saa kaldet efter Gaarden Løfald; paa dennes ytre Del mange Gaarde. lndenfor Løfaldstranden passeres Aarsnes. Siden mere ynd Skov, forbi 1Svoldalen, med Udsigt mod Tørvik-nuten og senere mod (’veitekvilingen, op til (2îfs T.) xEnes, i Middelalderen Sæde for en af le første Ætter i det vestenfjeldske Norge. Antage1igt Kvarter hos
- andhandleren. Ret op for Kirken det høie Fjeld Gygrasfolen; tilh.
- aar en vakker Dal (xEnesdalen) op imod Folgefonnen; i dennes Bag-
rund sneklædte Fje1de. Fra denne Dal kan tages over et Res ned i ffelsdalen, der udmunder ved Rosendal. Vakker Furuskov. Udsigten udover Maurangerjjorden, som her gaar ind til.b., storartet Mægtige, Þratte Fjelde. Inderst sees Hardangerskaret, i hvilket Veien før gik op i1 Folgefonnen; denne selv ikke synlig. Undertiden gaar Dampskibet laa W T. ind til Sundal. Ellers maa roes fra Skjelnes eller Ænes. Efter )Enes tilv. det lave Mauravgsms; langs den venlige Strand, be- Vokset med Furuskov. Udsigt indover til Fjordbunden. Videre under let bratte Skodberg (tilh.). Uagtet Fjeldene her ikke gjøre noget over- Vældende Indtryk, er Landskabet ved Fjorden meget stemningsrigt. Tilv.
