“ Rute —5’3. Kuandalen. Svultenuten. Bleskestadmoen. 245 a-ndalen. Nedover til den sidste Dal, P er en bred og god Støledal, i hvis dte den brede Elv. Saa tages tilv. op- er Kvanda1en, over Bakker og Myrer en Hjemsæter, der blot kaldes Kvan- len, og saa til en anden, Flesaa,— umiddel- rt efter den sidste til en Bæk og over (3 T.) Bro. hvorpaa atter opover en .en Høide. Tilh. KtVandalsbrotene (13O0 ) og tilv. Troldeskeinuterne (1300 m.), der begge Sider begrænse Kvandalen. Saa en ned til Elven, som imidlertid har .vt et større Fald, og et kort Stykke paa aden hen til den næste Sæter, (39j.1 T.) ultenuten. med Turisth“ytte, opført 1898 Stavanger ’I’uristforening. Fra denne -er Fladen, der kun er kort, og saa ind ien trange Kløft, hvortil Kvandalen her mmentrænges. Her maa passeS nøie ta Veien. Etsteds maa der krybes i ærheden af Elven, ialfald naar denne “ stor; dog aldeles farefrit. Maaske gaar er tillige en stærkere Vei noget mere ɔpe iHøiden. Etsteds synes det, som
- n Veien gaar op i et Skar; men der er
en vanskelig at finde. Videre frem til ?eteren Raumyr. Det gjælder om Kvan- alen, at ingenlunde le Sætre ere be- oede paa samme ’I’id. Paa de tvivlsomme teder skal der nu være opvardet. Fra Waumyr opover; saa igjen mere fladt til
- 1Z2 T.) Bakkelægeret hvor der i Regelen
il kunne træffes Driftekarle. Her be- ynder den vanskelige Del af denne Fjeld- vergang. Der fortsættes opover iDalbun- en, hoppes en Elv og stiges derpaa mere rat opad. Ovenfra Bakken vid Udsigt ver Dalen. Senere frem langs et vildt ?juv, hvori Elven rinder; tilh. Isaaen 1ed vakkert Fald. Atter o(;)ad, idet den ra Kuaxtáalstjernet kommen e Elv hoppes aa et be1eiligt Sted. og frem til Tors- elleren, et nedfaldet —1Herberge» under en tor Sten, hvorpaa atter stiges noget opad i1v. Hesteveien gaar her ned til Hoved- lven, som er slem at vade, og gjør paa .en anden Side en stor Bugt. Denne Del f Kvandalen kaldes bare Gjuvo,— Navnet .ngiver bedre end nogen Beskrivelse, 1vorledes den er beskaffen Her bør over- 1ovedet aldrig gaaes uden Fører, da der )lot er nogle faa Steder, hvor man kan
- omme frem. Man bliver paa samme Side
tf Elven og stiger stadig opad; herved er log at mærke, at i den første Del af Som- neren er det undertiden muligt allerede 1er at passere Elven paa de nedei Gjuvet iggende Fonner; men der udkræves altid i?orsigtighed. Her forudsættes, at man Indtil Videre beholder Elven tilh., altsaa gaar paa dennes h. Side. Efter 89Z; T. sommer man op i Dalens øvre, fladere Del, hvor der bliver bedre Lænde frem- Over. Nu maa man se at komme over Elven, der rinder ud af et lidet Vand, Som ogsaa har Afløb til Telemarkssiden. Her er man meget høit oppe, neppe langt fra 1300 m. ’I’ilh. Stavanger Amts høieste Fjeld Va‘ssdalseggen (1657 m.), der igjen fortsættes i KisteJîjeld og Kirsten (S. v8). Langs disse synker Veien, der nu er grei, jævnt nedover i Dalen, med Staavassel“ven tilv., der kommer fra det nævnte lille Vand, ned til en Bugt af St(1avandet (941 m.), paa hvis anden Side sees Chausseen til Røldal. Endnu lang og ensformig Van- dr1ng efter Stranden af dette Vand, først efter den Bugt, ved hvilken man er kom- men ned, og derefter tilh., indtil man staar ret joran Husene paa (13 T.) Haukellsæteren, hvor der raabes over efter Baad; S. 78. Kvandalens nedre Del kan nu ogsaa følges. Der stiges først op til Gaarden Nor(lmark; siden overmaade brat opigjen- nem No-r(lmarkslierne og tilsidst efter Var- derne over en mindre Ryg og ned i Jætte- d(1len, hvorfra den ovfr. beskrevne Vei fører ind i Kvandalen. Fra Roaldkvam til Breivik i Sæters(lalen, omtr. så km. Fra Roaldkvam 6 km. til Bleskestad langs den rivende Sandvassel11. Siden mere Stigning, tildels gjennem Furu- skov, med Udsigt til de mægtige Fald, .ItVZ()lZfO886‘]l‘ og Sundslijossen, der begge sees paa samme Tid; tung Vei, navnlig opover Gjeiteberoet, op til Bteskestadmoen ( Moen ), paa hvilken Sæter der af Stavanger ’I’urist- forening i storslagne 0mgivelser er opført en tl3 km.) Turisthytte med 4 Senge (Melk, Kaffe, Hermetik); vakker Udsigt mod Maden og andre Fjelde. Der støles afvekslende Paa denne Sæter og paa K laa-semoen, som igger 20 Min. længere oppe. Videre til Bø-eäivik, S. 92 flg. Fj eldvei fra Bleskestadmoe11 til Haukeli- sæteren. Denne 0vergang, paa hvilken der styres iNØ., er ikke længere end den til Breivik; men Stigningen sker meget lang- somt, og Veien er ikke tung. Da Broen over Elven ved Sandvandets Udløb ikke er farbar (den blev i sin Tid lagt af Væ- ringsdalens Grubekompagni), maa man gaa et Stykke langs Vandet og derpaa huje over til Driftekarlenei San(tmsslægeret. som have Baad. Skulde de ikke være tilstede, er det nødvendigt at gjøre en 0mvei, gaa langs Resten af-Vandet og vade den brede, men grunde Holmemssaa, der fra Holmevandet løber ud i Sandvandet. En rask Fører paa- tager sig maaske at bære den Relsende over. Herfra kort Stykke til det store, tiske- rige Holmev(md, hvor der ved Viraken er Hytte og Baad, tilhørende Knut Haukeli- sæteren, som eier rige Beiter paa denne Side af Vandet. Paa denne Vandring træffes alm. store Drifter og noget læn- gere oppe muligens Ren. Fra Holme- vandet gammel Driftevei opad og siden indover et Plateau, hvorfra, efterat Høide- ryggen er passeret, vid Udsigt mod N. og . Store Nup og Li1le Nup hæve sig stolt i Veiret. I omtr. lO km.s Afstand sees Haukelisæteren ‘S. v8). Nedstigningen gaar gjennem den vilde Vassdal under V(1ssdals- eggen til Kjeld-viken ved Kjela11andets øvre Ende, over Snefonner og længere nede Bække og Smaaelve. Over den sidste og største af disse fører Bro. ikke langt fra Vandet. Her træffes Driftekarle. og der kan faaes Melk. Herfra til Staavandet et forholdsvis kort Stykke Der, som foran nævnt, ud paa et Nes, ret foran Husene paa Haukelisæteren, hvor man hujer Og bliver paa Baad hentet over.
