Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/302

248 Rute 34. Sand-venvandet. — Rute 35. Samnanger. smal, mellem den bratte Fjeldvæg og den storstenede Elv. Tilh. smuk Mindetavle af BronZe, reist af den tyske Keiser Wilhelm Il. til Minde om den her under et Velocipedridt forulykkede Lieutenant v. Hahnke («Dem Andenken an Gustav v. Hahnke † 11. Juli 1897»). Senere frem i en bredere Da-1kjedel; tilv. sees Vi.fossen. Tilv., paa en af Elven omflydt Slette, Gaarden Grønsdal (3 km.); langs Grønsdalslonen, en Udvidelse af Elven. Derpaa tilv. Vij“Os8en (Hildals-fossen) med eien- dommelige Fald; frodig, men ikke hei Trævækst. 1O km.—Stetten. Forbi Gaarden Hildal; Dalen beholder den samme henrivende Natur-. Af og- til sees den gamle Røldalsvei, der gik i utallige Bakker op og ned, og hvor der endnu for 4O Aar siden maatte fares med Kløv. (Lønnende at tage den gamle Vei fra Hildal til Skare.) Fra Hildal nedover i den flade Dalbund paa E1vens h. Side, udenom en lav Nut, der ved Tffønna- dalen skilles fra Fjeldet indenfor, frem til Sandven ved SandVenVandet (86 m., 5 km.). Den gamle Røldalsvei tilv.; meget storartet. Forbi ]Zjønnadals-fossen (tilh.), dannet af Sjausetelven; lige mod denne paa Vandets v. Side Strandej’ossen (Vikafossen) ved Gaarden Strand. Snart aabner sig tilv. Buardalen, i Baggrunden opfyldt af Buarbræens blaa Ismasser. Videre frem til Va8stun Bro med Udsigt til Bræen; over Elven og ned det smale Eid, der skiller Vandet fra Sørjjorden, som nu sees. Snart efter naaes † 0dda, 23 km. Naar-mere S. 237 flg. Fra de Sætre, som ligge oppe paa Fjeldet tilh., føres Melken ved Hjælp af Løipestrenge (smlgu. S. 241). X 35. Nordhordland og Midthordland- Den nordlige Del af det gamle Horda- land indbefattes nu under-Navnet Nord- hordland, der danner et Fogderi (4l47 km.“; 6 —18I db D t t forr tK stland 7,ð n .). e er e eve y, gjennemskaaret af trange Fjorde. der dele det i store Øer og Halvøer. De største Fjorde ere Bjørneflm-den med dens indre Fortsættelse, Samnangerflor(Ien, i S. for Ber- gen, Osterjjorden, der omgiVer den store Osterø, og længere i N. Ma-sjjorden. Den sidste er egentlig en Fortsættelse af Fjends- jjorden, der igjen udsender den store øst- .[iord, som paa den indre Side begrænser den store Halvø, der for det Meste op- tages af Lin(laas Prgld. I Forbindelse med denne Fjord staar igjen Lygrejjorden. Ved Radøsundet skilles den store Bodø (Mangcr Pr Id f Li d h l ed R d l g .) —ra n aas avøen; v a ø- j J?jorden og Herløsun(let skilles Øerne Radø, Holsnø og Her-tø fra hverandre. Dette nordl. Parti af Nordhordlands Kyst har som fælles Træk i sin Bygning, at Fjorde og Sunde gaa næsten parallele fra NV. mod SØ., lodret paa 0sterfjordens nordl. Gren. Nord- 11ordlands Befolkning kaldes Striler. Der er to Sorenskriverier, Nor(lhordl(m(l og Midthor(lland. 1. Samnanger befares 3 G.— ugeutl. af Dampskibene «Midthord- land» og «Bjørnen», med forskjellige Anløbssteder (8—1O T.). Rutens Begyndelse er i omvendt Retning beskreven S. 206. Norges Comm., R. 292. S1x11gZ1. S. 2Ö1. Fra Bergen først til Osøre‘n, ved Os J ernbanestation, og derfra kort hen til Bryggen ved S0lStrand (S. 223), der tager Sig fortræffelig ud, Seet fra Fjorden. Derpaa forbi Moldegaard og over Fusefjorden,— tilv. sees ind til Samnanger, medens tilh. T sne-9øen viser sig bag Bjarne- fjordens store Flade. Der stanses ved gkjørsam2; derefter rundt den lave 0dde, Vengeneset til Fuse, hvorpaa Fjorden deler sig. Først tilh. ind paa Eikel(mdsjjorden, langs Stranden under de lovklædte Lier, neden- under Faseaksla (48O m.). Ved Bunden anløbes Eikelands0Sen, hvor