Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/338

278 . Rute 4O. Søndmør. lVibbedalen. Tussevandet. st(td, 29 km., Aamdaam, 18 km., og til † Søholt (Sj(Ialt) (overland), 4 (bet. 5) km., hvorfra over EllingSgaard og VeStnes til Molde (S. 294). Sendmor indbefatter Kystegnene mel- lem Stad og Romsda1sfjorden, i hvilke den vidt forgrenede Sto(Uor(t trænger sig ind„ — tilligemed de udenfor Kysten liggende store Øer. Søndmørs Fladeindhold udgjør r1236.v8 km.2 med 43,lb6 1ndb. Store hale mangle, og de Strækninger. som kunne opdyrkes, ere blot faa. Klimaet er, som paa hele Vestkysten, mildt, og derfor er Vegetationen gjerne frodig, hvor den ikke er bleven forstyrret af Mennesker og Gjeder. Fjeldene have ofte vakre Alpeformationer og naa hyppig en Høide af 17u0 m. og mere. l W W P A l sto1:Uo‘rden, som ytterst ude før“r Navn af t R1“Pisun(let, fortsættes videre østover indtil Søholt og Aamdaam til Ørskog og gaar derefter sydover fra Fjeldet Skr-ednakken under Navn af lVor(ldalsjyordc-n eller Dals- Jjor(Ien. Ikke langtfra Aalesund udsender den imod S. IUørund)fjorden. I SV. for Aalesund ligge de Store Øer If(u-ei(iZandet og mø-skøen, adski1te fra Fast- landet ved den brede l’(u-t(l(1lsjjor(l og F ]’?OL’d1’j)Ol’(Z(’ll. De ere bjergfulde og stige op til en Høide af v00 m. Fra Vartda1s- fjorden trænger l’ol(liîZjor(Ien sig med sine Anne ind mellem astlandet. I V. for Gurskøen, paa den indre Side af Sta(1. gaar Vann(=l1—sJ)oæ-(lea ind. De ytre Land- skaber have alle Karakteren af en vild og bjergfuld Kyst; de indre danne Overgangen fra Sogn og Nordfjord til Romsdalen En Egenskab ved Søndmøre Dia1ekter er den, at de indskyde H. i Begyndelsen af 0rd, som begynde med en okal, og omvendt udelade H’et, hvor det skal høres. En Søndmøring siger saaledes Hø. hvor Andre sige O. og (), hvor andre sige Hø. Bekjendt er Verset. CHo Hegtestand, Du øist lyksalig hest Ex osv. Billedtrykke1—nei Nen Ruppin og Nürn- berg kjende vel til denne Egenhed, og derfor træffes paa Bondegaardenes Vægge deres g1oende Billeder med Underskrifter som: —He hei K jæmpa, so eitte Stærk- odder» o. Lign. I—ljarundfjorden og VoIden. Ruten byder en let Adgang til nogle af de interessanteste Pa-rtie1— af Søndmør. Udmærket, ny Vei. Fra Hellesylt 5—6 km. tilbage paa Veien til Nordfjord til Tryg esta(l (S. 277); Saa tilh. ind i Nibbedalen, en storslagen (lirkus, hvori 2g’ivelstadnibbas bratte, eiendommelig formede Top springer 1ì-em; tilv. Blaajjeldet og de høie Toppe af Kviteggen (1715 m.) med en liden Bræ, som engang har dækket den hele Dalbund. Videre Urskredtinderne og sidst Smørskredtinden. Svære Moræner vise Pladsen for de gamle Bræer. Forbi nogle Gaarde til † Haug-en (Fivelstadhaugen, Nibbedalshaugen) (Hotel Norangdal. godt), 10 km. (14 km. fra Indre Haugen), paa en Moræne (Va-ndskilIet 370 m.). Fjeldvei til Hjerundfjorde11. Interessant, lønnende. Fører Peder Haugen; Kr. 5.oo. Op lige bag Husene. efter en Moræneryg, paa tydelig Sti. Stedse vakrere Udsigt: Sunne Vens Dalføre, Kviteggen, Fivelstad- nibba, bag denne Jordskredøeldet, Ski-uven, Heste“[jeldet m. m. Høiere op mindre brat. Tilh. I)jupeskaret med Itlenibba (Navnet forklares som Li11enibba) tilv. Ikke did- nen1 Høit oppe over en Bæk og videre med den tilv. Langt oppe Sne, som aldrig gaar helt væk. Kviteggens Top i nogen Afstand ti1v., It1enibba tilh. Nærmere under den første8 Her (2 T.) Urbakken, lIøidepunktet af den hele Vei (omtr. l1ö0 m.), med stor Udsigt Brat Nedstigning i IYr; bedst indunder Kviteggen. Bjerke- homet (1355 m.) ret imod. Nede paa Fladen (Ijɔ T.) i en stor Botn under Ixviteggen og saa ti1h. efter Bredden af Kvitelt-(talsvandet (islagt 12. Aug. 1893); afvekslende Græs- bund, Ur og Snefonner; storartet; helst noget oppe under It1enibbas Bagside. Længere frem adskillig Ur. Elven følges noget oppe tilh. Siden nede paa Fladen, efter Elven. Ret imod stors1agentSkue af vilde Tinder, store Bræer. Tilh. Tuss(— nutm (128l m.). Frem paa Stupet mod Tuss(—vandet (6oo m.). Homin(talsrokken tilv. Brat ned, paa h. Elvebred. Siden mere tilh. Meget Græs, ulændt. Efterhaanden bedre, med mere tydelig Sti; vakkert Skue af Vandets Omgivelser, Kviteggen, Hornin- dalsrokken, Stor-homet (1581 m.) og Bjørke- hornet. ‘I’ilsidst lige i Vandkanten og saa lidt opad, ind i et snefyldt Skar, med uret Bund. Her nedad; saa ud af Skaret, -noget ovenfor Elven. Tilbage storartet Skue. Op tilh. gjennem et Skar med storJættegrydeti1v. Derpaa tilv. i en liden Da1; mere opover, imod Bjørkehornet. Paa Hamrene henimod dette til en Varde, hvor et lidet Vand indenfor e1;ord- bunden, sees. Ti1v. vakker Foss. N over efter den fossende Elv, deri Tu‘sse.fossene kaster sig udover Fjeldet Glimrende Skue af Fjorden ned til Tussebroen (van- skelig at finde). Over den; stupbrat. Jernstænger indrammede. Siden 1 Skov, ned paa en lang Moræne; ved dennes SlWutn rig ned paa Landeveien og der tilh. hen til (7—8 T.) Bjerke, S.:297.