Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/360

300 Rute 43. Langdalen. Veblungsnes i Veblungsnes). Denne Vei kan forkortes ved at følge en Sti, som tager af, før man kommer til Broen over Istra og gaar op til den nærmeste Gaard eller Plads, hvor man tager tilv. og ned til en anden Bro, men uden at gaa over denne (1 T.). Saa paa venstre Side af Istra i is Min., der- paa over Elven og igjen langs denne paa h. Side i m Min., til Veien deler sig. Man gaar tilv. til Soggesæteren. Nu Veien van- skelig at finde. Man skal paa en ffKlop igjen tilbage over Elven; men denne er ikke altid udlagt, og at finde Vadestedet er ikke let. Istra er paa flere Steder en- rivende og kold Elv. At lade sig vise Kloppen fra Sæteren af er at —anbefale. Efter at være sluppen over bliver man nede iDalen og ser at finde Stien, saa godt det lader sig gjøre, indtil man kom- mer helt frem til Dalens bratte Afslutning, hvor IsterJ’ossen i en vild Kløft styrter ned fra Fjeldsiden i en betydelig Høide. Man maa vel vogte sig for at begynde Opstig- ningen for tidlig i den ’l=ro, at den derved skal blive.lettere. . Under denne Vandring har man den hele Tid havt de ovenfor omtalte Ister- dalsfjelde tilh., tilv. Troldtindernes Bag- side. Den sidste sees ogsaa under den følgende Opstigning Tilh. et Skar, hvori man kan gaa over til ]ndJîjorden. Langs den Kløft, hvori 1sterfossen styrter sig ned, slynger den under Navnet Stegane bekjendte Fjeldvei sig op, tung og vanskelig, et rigtigt Exemplar af en Fjeldvei, tildels s1ibrig af Fosses1øvet, i utallige Bøininger frem og tilbage. Om- sider er man oppe paa Høiden af Stege- Jýeldet. Snart kommer man til et li et Vand. Med dette tilv. stiges der sagte opover, saavidt muligt følgende Vardeme, indtil Pashøiden, der ligger omtr. ret op for Vandets indre Ende. Her kan endnu i Juli ligge Sne. . Fra Pashøiden aabner sig en anden Dal. Nedover paa Elvens venstre Sideɔ indtil man naar den fra Venstre kom- mende Elv. Her kan man enten vade denne sidste, hvad undertiden kan være vanskeligt, og fortsætte paa dens venstre Side paa god Sætervei ned til øverste I Sæterklynge — eller ogsaa kan man vade den grunde Elv tilh. og fortsætte paa h. Side af den større Elv, indtil man efter omtr. M T. træffer en Klop (Overgangs- stedet kaldes Bykset). Naar man kommer søndenfra paa Elvens venstre Side, staar der en stor Varde, hvor Veien fører ned til dette Sted. Skulde man ikke finde Bykset, faar man fortsætte paa Elvens h. Side paa mindre god Vei, indtil der ved den nedre Sæte1—klynge træffes en Bro over Elven. Fra denne Kjørevei omtr. 4 km. til Langdalen (Fremre Gr((mning), Val- dalens øverste Gaard; Kvarter; Skyds for Skydsbetaling til Rem eller Sylte. Kjørevei — afvekslende paa begge Sideraf Elven — helt ned til Fjorden, 23 km., skjønt ikke altid meget god. —— Valdalen er en ganske storartet Dal, men i Længden lidt ens- formig. Gaardene for det Meste smukt bebyggede. Mange Landliggere fra Aale- sund. — Langdalen ligger i en Sidedal; naar man kommer ned i Hoveddalen, har man tilv. den Dal, Djupdalen, hvorigjen- nem Olaf den Hellige rimeligvis har lagt Veien, da han l028 fiygtede ’ennem Val- dalen og over til Lesje. ’l’§lh. og forbi Gaarden Grønning, hvor Kong Olaf skal have sag-t, at der skulde det aldrig fryse. I Regelen slaar dette ogsaa til, dog ikke altid (f. Ex. l877). Senere ved Elven langs ‘Skjersuren, hvor Kongen ryddede den ældre K1øvvei, som ligger høiere oppe i Uren og fremdeles kan fares. Omtrent halvveis Gaarden Rem, hvor i Regelen faaes Hest efter Skgdsbetaling ned til Fjor- den. Siden forbi ere Gaarde. deriblandt Myklebust (S. 30l). Umidde1bart før Sylte over en Furumo; derpaa ned ad en Sandmæl, Langbrekken til Sylte„ Dampskibsanløbssted, Kvarter hos Gunnar Grønningssæter; Ned- lægning af hermetiske Sager Ogsaa ganske godt, rensligt og billigt Kvarter hos Bøsse- mager Døving. Langbrekken er SagaenS Ko-rsbrekke, hvor Kong Olaf opreiste Kors, og hvor han sad med sine Mænd og saa paa sine Skibe, der vare landsatte paa øren ved Sylte. Nu staar der et lidet Jernkors paa en Sten. Sylte ligger ved gYorddalsflm-den (Dalsflorden) paa Søndmør,— . 294. Veblungsnes og Nes staa i regelmæssig Da-mpskibsforbindelse med Molde l0 Gange om Ugen, S. 270; 21Z2—5 T.; forskjellige Anløbssteder; For I. Kr. 2.00 (2.3O), II. Kr. —l.00; nyt Dampskib for direkte Forbin- delse. Norges Comm., R. 332, 338. Skyds1—uteVeblungsnes-Vestnes. † Tor- vik, 4 km. (bet. for Ö) tilvands; † Norivik, 11 km. (bet. for 13) tillands; † Nedre Vaage, O km. tilvands; † Gjermundnes, l2 km. til- vands eller 14 km. tillands; † Vestnes, 4 km. tilvands. S. 27o. Skydsr-ute Veblungsnes-Molde, afbrudt af flere Fjorde, tager altid Tid. Den byder meget vakre Partier og er særdeles at anbe- .f(lZB. Ingen Tur i Romsdals Fogderi kan stilles over denne. De1vis kan den kortes ved at benytte Dampskib; Norges Comm., R. 339. Først over Fjorden fra Veblungs- nes til † Tor-vik, 4 km.; ikke langt herfra Skothammeren, hvor1s81 er reist en Minde- støtte over den fra Skottetoget 16l2 be- kjendte Peder Klungnes. Ny Vei gjennem et Skar og i henrivende Omgivelser langs Gjersetvandet. Vakker Udsigt mod Fjeldene i Romsdalen. Frem til Fjorden ved Hotel Lærem (desværre kun lidet besøgt)— i p1“a8I— fulde Omgivelser; Dampskibsanløbssted; S. 270. Tilv. Sidevei til Eid og ROdven. Herfra kort, lønnende Spadsertur ad den gamle Vei op paa Toppen af Lærems- kleven, hvor tilh. op paa en stor Sten; glim1ende Udsigt mod Venjetindeme og Fjeldene ved Isterdalen. Fra Lærem langs “RødvenJjorden, over Holmemstra-nden, forbi en Række af Gaarde, med Udsigt til den anden Fj ordbred, hvor langt ude sees Rød-