Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/388

326 Rute 51. Trondhjem Trondhjem, der ligesom andre norske Byer fra Middelalderen kun har bevaret faa Levninger fra denne Tid, indtager nu omtrent hele den af Nidelven dannede Halvø samt Elvens østl. Bred med Baklandef, Singsakersletten, Kirkesletten, Ladesletten,— derhos Ilen, paa den vestl. Side af den ganske smale Landtunge, som her skiller Elven fra Havet, med den store Flade, Ilevolden, omdannet til en Park, med Fontæne. D0mki1—hen er den mærkeligste og smukkeste kirkelige Bygning i Skandinavien, tillige den største, om ikke den længste (102 m. lang), i de tre skandinaviske Riger, bygget i Form af et Kors, af hvilket den vestl., ved Aar l300 fuldendte Fløi, med en 38 m. bred Facade, længe har ligget i Ruiner. G Z Af Kong Olaf Kyrres Kirke er omtr. Intet leVnet; derimod staa fremdeles de to Tværskibe, der byggedes af Erkebiskop Øisteini Rundbuestil, ligesom den hele Kirke efter engelske Forbilleder. Den østl. Del af Kirken var opført i Spidsbue- sti1 af Øisteins Efterfølgere, men blev ved den i 16. Aarh. foretagne Ombyg-ning aldeles skamferet, med Undtagelse af den ottekantede Korafslutning. I denne, der skilles fra den øvrige Kirke ved herlige Søiler og Buer, opbevaredes Liget af Hel- lig Olaf; her var Midtpunktet for den nationale Olafsdyrkelse, hvortil ikke alene Pilegrime fra hele Norge og de to andre skandinaviske Riger strømmede sammeni store Skarer, men ogsaa fra langt bort- liggende Lande. Fra Nidaros af udbredte den hellige Mai-tyrkonges DyrkelSe sig viden om, over hele Nordeuropa og endog til gerne Lande i Syden. I Middelalderen var er paa mange Steder, paa de britiske Øer, i Normandie, i Flandem, i Holland, i Tysk- land, i Sverige, i Danmark, i EStland,i Konstantinopel, indviet Kirker til den hellige norske Konge, og fra dem alle kom fromme Vandringsmænd til hans Hvi1ested i det høie Norden. Nidaros var et vigtigt Valfartssted. Efter den hele Bygnings Fuldførelse, omtr. 1300, stod Kirken i sin fulde Glans. Virkningeme af en 1ldebrand 1328 ere sandsynligvis hurtig forvundne. Efter den næste, 1432, er Kirken neppe bleven fuldstændig restaureret, idet saavel Lan- dets materielle Ve1standsom Kunstsansen var betydelig aftagen. Ildebranden 1531 ødelagde Kirken endnu mere, og Refor- mationens Tidsalder havde hverken Lyst eller Penge til at restaurere dette herl ge Mindesmærke fra Middelalder-en. Pile- grimene bragte nu heller ikke mere Penge iKirkens Kasse, og denne for-faldt saa- ledes mere og mere. Senerehen blev den 1v08 og l7l9 paany hjemsøgt af Ildsvaade. I Domkirken ere i 11. og 12. Aarh. flere Konger begravede, af hvilke nogles G1—avsteder endnu med stor Sandsynlighed kunne paavises (Magnus den Gɔde og Olaf Kyrre). I Middelalderen bleve tre Konger kronede i Kirken: Carl I. l449, Christian I. 146o og Hans 1488. Grund- loven bestemmer, at for Fremtiden de norske Konger der skulle modtage sin kirkelige Indvielse; derfor kronedes her Kongerne Carl Johan i 18l8, Carl xV. i 1860 og Oscar II. i 18v3, de to sidste med sine Dronning-er, Louise og Sophie. Fotografier af Kirken sælges paa flere Steder, baade i Trondhjem og i Christi- ania; i Domklrken til de Tider, hvori den forevises. Domkirken er aaben for Be- søgende: Hverdage l2—1 (i Turisttiden 12—1IZ2 og G—7Ijɔ); Søndage l-—2IZɔ; Om- viser tilstede Til andre Tider ved Hen- vendelse i Byens Boglader, hvor Adgangs- tegn (1—2 Pers. Kr. 2.00, 3—8 Kr. 4.00) løses. Restaurationsarbeidet har i mange Aar været ledet af Architekt Chr-istie, som helt har ofret sig for denne Gjerning Den ottekantede Korafdeling har altid været den rigest udstyrede Del af Kirken. Den udmærker sig ved stor Rigdom paa vakre architek- toniske Enkeltheder. Ad Vindeltrappen (som oftest stængt) ved den nedenfor omtalte Olafs Brønd 0pgang i Triforiet, den nederste, aabne Omgang inde i Muren, hvorfra kan sees ned i Ottekanten. Videre op til KlereStoriet. Fra dette —kan trædes ud paa den saakaldte Banlys- ningsaltan, hvorfra Erkebisk0pen lyste Ban (?), kun en Aabning i den smukke, af aabne Buer gjennembrudte Væg, der skiller Ottekanten fra den øvrige Kirke. Den, som Vil passere den, maa ikke være svindel. Paa den anden Side lidet Rum i Muren. De tre smaa Sidekapeller omkring 0ttekanten ere smaa Mesterværker i den si1digere Spidsbuestil. Paa enkelte Steder i disse sees Erkebiskop Erik —Valkendorfs Vaaben (1ö1O—1522). Erkebiskopens Dør er paa det sydøstlige Hjørne af Otto- kanten. l et lidet Taarn paa Sydsiden den hellige Olafs Brønd, som efter Sagnet sprang frem paa det Sted, hvor hans Lig først blev begra- vet. Midt i Koret stod i Middelalderen paa Høialteret den hellige