Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/426

362 Rute 61. Knaplundøen. Saltstrømmen. Skjerstadjfforden. Landegode synligt. Mod Ø. Blaamanden, Sulite1ma og dets 0mgivelser, mod S. Sandhomet og Beierens Fjelde. Indenfor Bodøgaard Stranden tilv. stedse mere dyrket og Trævæksten mere frodig. Langs Stranden (Landevei S. 359) mange Gaarde, deriblandt Bertnes og Støver. Ved en liden Bugt, lidt indenfor Støver (19f4 T.), Valosen. Saa videre forbi Kvalvaagen. Ind i en dyb Bugt, hvor ofte stænges Sild, til (2lf“1 T.) Hopen. Enkelte Fjelde nøgne, andre grønne. Atter ud af Bugten med Børvasstinderne ret imod, en mærkelig Kjæde af “skarpe, spidse Tinder, langs Fastlandet, som haves tilv., over en liden Bugt, der fører ind til den grunde Godøstrøm. Mod ØNØ. Udsigt til de forunderlige Misttinder, imod Ø. og i SØ. BlaaÞmanden og Sulitelma. Saa over til den lave Knaplundø, som en Stund haves tilv., til Gaarden Kapstøen paa Øens Vestspidse, hvor Sa1tstrømmen gaar ind. Lidt længere oppe paa denne Ø Gaarden Knaplun(l. Saa over Indløbet til Saltstrømmen, hvor tilv., paa Knaplundøen, en Granitstøtte paa en liden Høide erindrer om Oscar 1I.s Besøg 1873, til (31f2 T.) Strøm paa Strømøen. Derefter ind paa Saltstrømmen med KongeStøtten (reist til Minde om 0scar lI.s Besøg 1878) tilv. og Strøm tilh. Farten gjennem Strømmen varer 15 Min. Naar Dampskibet gaar i samme Retning som S1rømmen, kan denne pasSeres, selv om den er meget stærk. Strømmens Løb danner en ret Vinkel, er smalest i Hjørnet og der tillige stærkest. Bredder-ne lave, snart nøgne, snart grønne. I det smaleste Løb ligge nogle Holmer; hist og her en Gaard. Paa den indre Side, hvor Strømmens Løb er bredest, er Strømøen ogsaa høiest De omkringboende Folk ere meget flinke til at færdes paa Strømmen, hvor der er meget Fisk, og have dertil en egen Sort Baade. Uden at gaa iland ved Strøm faaes kun et ufuld- komment Begreb om, hvad Saltstrømmen er. Baad og Kjendtmand kan- faaes paa Stedet hos Handelsmændene i Kapstøen eller Strøm. Interessant at blive over og se paa Strømmen, naar den .er paa det Stærkeste og viser sin hele Magt. Her er et af de mest interessante Punkter i Nordland. Midt i Salt- fjorden ligge de to Øer Strømøen og Kmplundøen, som skille den indre Del, Skjerstadflorden, fra den ytre og kun tilstede Forbindelse gjennem de tre trange Sund, Sundstrømmen (60 m. bred), Storstrømmen (15O m. bred) og Godøstrømmen, hvorigjennem, efter Havets Synken og Stigen ved Fjære og Flod, Vandet i Fjorden-vekselvis falder eller stiger. Naar hele Vandmassen skal presses gjennem disse smaa Aabninger. opstaar der en Malstrøm, idet de tre Sund da aldeles ligne en rivende Elv eller en lav Foss. Denne Malstrøm er den mest storartede af alle norske Strømme og overgaar langt den fra de ældste Tider berømte eller be- rygtede Malstrøm i Lofoten. Paa disse Øer forekommer ogsaa flere lignende Strømme, om end ikke saa kraftige. Ved Fjordene indre Del ligge Præstegjældene Skjersfad og Saltdalen, af hvilke det sidste væsentlig bestaar af den store Dal,. som danner Fjordens indre Fortsættelse. Indenfor Fjorden og Dalen ligger en vild Strækning, opfyldt af høie Fjelde og store Bræer, blandt hvilke især Olmajalos (1700 m.) og Sulitelma (l883 m.) ere bekjendte Det sidste Fjeld, der ligger nær RigsgrænSen, blev i mange Aar anseet for den høieste Top i det nordlige Norge. Det har imidlertid, siden Fjeldene ved Lyngsfjorden bleve maalte, maattet overlade Æren til disse. Rundt om disse Fjorde forekomme mange lappiske Stedsnavne (Linajækna, Arrasoaivve o. a.), der minde om en Tid, da Nordmændene kun havde inde den ytre KyStrand, medens Lapperne vandrede i det Indre. Endnu kan her paa Fjeldene mødes svenske Lapper. Indenfor Strøm vakkert Skue af Børvasstinderne og saa tilh. Sund- strømmen. Derefter begynder Skjer8tadfj0rden med noget høiere Fjelde