Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/432

368 Rute 61. Tysjjorden. OfoWorden. Liland. Skjomen. skutvik, paa den nordre Side af Fjordgabet. Herfra over Vestijorden, til Skraaven, Kabelvaag og Svolvær paa Lofoten, hvorefter der atter styres tilbage over Vestfjo1—den til Tranøen, hvor Udsigt til Tilthornet. Saa ind paa den ytre Del af den Fjord. som længere inde kaldes Præst- eidflorden. Her med lavere Land tilh. og Tanøen tiIv. til Præsfeidet ved en indre Bugt med Hammerø Kirke og Præstegaard i en venlig Egn. (Kort Overgang til Sagfjorden.) Saa paa enkelte Ture indenom Tanøen op paa en Fjord Kilan, til Sørkib, hvor Ti1thornet sees som en lang Ryg. Derfra med denne Kam tilh. og saa rundt den ytterste Spids mod N., hvorved Tilthornet viser sig som et væ1digt, afbrudt Søileskaft, et af de interessanteste Fjelde i Nordland Siden langs den nøgne Kyst, med Udsigt mod Skraaven, Store og Lille Mol1a samt Hinnøen, til Kor-snes, stort Handelssted ved Indløbet til Tysfj0rden; Kirke; ’J?elegraf. Indover denne Fjord, med omfattende Fjeldskue bl. A. til GrænseiZieldet Getsisjok (Gjeitfjeldet); de nærmeste Omgivelser tilh. ofte 1ave; over dem sees Tilthornet. Tilv. Valetinden, Kutinden, saa en lavere Ryg, Skarvberget og Stetinden, et af de høiere Fje1de i Nordland. Ogsaa over mod .ZEdjjorden i Ofoten høie FjeIde. Dampskibet gaar ind til Kjøbsvik ved Tysyffordens Kirke, ved Ulvøen; paa Lapholmen gammel Kirkegaard for Lapperne, der ikke maatte begraVes sammen med de norske Bumænd. Tysfjorden var længe et Hjem for de ægte Lapper, som havde Tilhold omkring dens indre Arme, Mandj)oi-den med Mand- .flaaget, Grun(Zflorden og den næsten 4O km. lange Hellemojjord. Hvis Dampskibet tilfældig gaar derind, bør saadan Leilighed ikke forsømmes Fjorden er smal, omgiven af nøgne Fjelde. Tilh. Musken i bred Dal; Fjeldene om det indre Fjordparti, O1ýø vuodna, høiere Fjorden ender ved Hellermobotnen, hvor der lever nogle Lapper i Huse og Gammer; interessant Botn med Fo8ser. Her kan gaaes et Stykke opover Dalen, derpaa roes til en Kløft, hvor der, 1 T. fra Fjorden, er en stor l:1ule, Finkirken, med Sagn om lappisk Offersted. TiIbage til Korsnes og over Vestfjorden til Lødingen (S. 375). Ud- sigt opover Tjeldsundet. Tilbage over Vestfjorden til Skar-stad, ved Ind- løbet til .Ædjjorden. Dermed begynder 0f0tfj0rde11— l Beg. ensformigt; Partiet ved Ædfjorden beholdes længe i Sigte; for øvrigt til begge Sider nøgne, ikke synderlig høie Fjelde. Der styres indover mod den nordre Side til T ørr68tad, saa over Fjorden til ]Zjellebofn paa Sydsiden og atter tilbage mod Ojoten Kirke og El)enes Præstegaard; tilh. vakre Fjeld- partier, Raank(jeipen og længere inde Tøi-ta ved Rombaken. Bag et Nes ti1h. kommer frem Mai-morbruddene paa Hekkelstran-den udenfor Ballangen. Over Evenes sees ”l’je1sundets Fjelde. Til Hande1sstedet Liland, hvorfra god Vei ud til Evenes. Paany over til Sydsiden, ind paa den store Bugt ved Ballangen, med venlige Flader under høie Tinder, med en liden Arm af Fro8tisen. Nu indover efter Vægfleldet (Væggen) paa Nordsiden (ti1v.) og høiere Topper bag dette. Om Viragne-set med Gaarden Virag (tilh.) bøies saa ind paa Ind1øb til Fjorden Skj0men, med Skjomneset ti1v. Storartet FjordI Længere inde tilh. Smaleneset og derpaa en høitliggende P1ads. Tilv. Gaarden Kong8bak under Kongs- baktinden. Ret frem L(zpviktinden og ti1h. den store Bræmasse, Frost- isen. Ved et Nes aabner sig Udsigt ind mod Fjordbunden; i denne an1øbes Handelsstedet Elvegaard; Kirke Fjeldvei til Sjangli Kobberg1—uberi Sverige. Ti1h. Bræen og vilde Tinder og under dem glatskurede Fje1dvægge, hvorover ofte Isst-ykker ramle ned. Videre (om forlanges) ind paa Fjordene vestre Bugt, med vilde, mægtige Omgivelser. Glatte Fjelde; over disse overhængende Isflader, som oftere slippe Stykker løS. Ved Fjorden Gaarden Frostis, der skal være en af Ofotens mest aarvisse Gaarde.