Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/435

U Rute 6.2. Stokmarknes. 1S‘underøen. 371 smalt Ind1øb, som ikke anes forinden i samme Øieblik, Dampskibet styrer der-ind. Fjeldene hæve sig brat op af et ganske lidet Bassin, der saa vidt synes at lade Rum for Dampskibet. Interessant at stige op til det lille, som oftest islagte (1 ’l’.) Troldvand (l67 m.) i de vildeste 0mgivelser under Troldtinde‘n (l046 m.). Meget lønnende at besøge denne Fjord med en af de smaa Dampbaade, som kunne leies fra SvoIvær (ved Kaarbe) af. Paa Raftsundets Vestside stanses undertiden ved Lauksundet (Kvarter hos E. Hoem). Østvaageen har her en Række af vilde, ma1eriske Fjelde, Rørhoptinderne, Braksettinderne (870 m.), de tre Troldtinder (99O, 994 og 1045 m.), Jomfruen (721 m.), Olsanestinden (1000 m.) og Svartsund- tinderne (1064 m.). Idet Skibet paa Nordsiden løber ud af Sundet, an- 1øbes tilv. Hanøen ved Østvaagøen. Anløbsstederne følge paa de for- skjellige Ture i forskjellig 0rden! Dampskibet gaar her over en bred Bugt,der omgives af pragtfulde Fjelde, derimellem særlig Møisalen (1266 m.) paa l-linnøen, et af Nordlands stolteste Fjelde. Østvaagøen viser atter en Række af stolte Fjelde, GjeitgaØartinden (1084 m.) og Higravfinden (1l62 m.). Farten gaar her hurtig hen til den venlige Ulvø (Hadselø), som viser sig endnu mere indbydende gjennem Modsætningen til de høie Fjelde i S. og Ø. Her ligger paa Øens Sydside Melbu (FredrikSens Hotel). Hadse1øens Non-dside er kun ved et smalt Sund adskilt fra den store Langø, hvis Natur frembyder stor Lighed med Hinnøens. Den er gjennemskaaren af flere Fjeldkjæder; i Øen skjærer mellem disse den vilde Eids])ord sig dybt ind. Dampskibet gaar over Indløbet til Eids- fjorden hen til Steine i Bø, paa Sydvestspidsen af den store Langø (Holandsknurren, 651 m.), og derfra tilbage til Stokmarknes paa Hadse1øen, ved Sundet, som skiller denne fra Langøen; Sæde for Vesteraalens Dampskibsselskab. Kvarter hos W. D. Hals. I Slutn. af Juni stort Handelsstævne. Storartet Udsigt fra Tuven (ð00 m.), der hænger sammen med Berviknipen. Paa Nordgaaende bør paa de Ture, da Stokmarknes anløbes før Melbu, i Stokmarknes betinges Skyds for saa at kjøre over Hadseløen, medens Dampskibet gaar rundt om Bø, og atter gaa ombord i Melbu, hvorved ogsaa en Del af Øernes Indre kan beSees. Siden ind i Sundet mellem Langøen og Hinnøen. Næste Anløbssted er Bitte‘r-stad paa Langøens Sydside; paa Hinnøen all- lebes derefter Kvit“nes. Farten fortsættes, med Anløb af Kleven, forbi Sigerj?jorden gjennem Sortlandssundet med Udsigt til Møisa1en, til Sort- land (Ellingsens Hotel) paa Langøen Langs denne Øs indre Side styres derefter op til Skjoldehavn (Petersens Hotel) paa An(løen, forbi Jennestad gjennem det Sund, der skiller Andøen fra Hinnøen, og længere ud mod det aabne Hav, hvis Nærhed giver Naturen dens Præg, til Risøhavn (Nagels Hotel) paa Andøen. Saa atter ned, langs Andøens sydligste Del med Gavltinden, rundt denne, og ud paa Gavlflorden, der skiller Andøen fra Langøen. Paa den sidste Ø anløbes Alsvaag (P. Eriksens Hotel) og derefter langs denne Øs Kyst helt op til den nordligste Spidse, hvor Da-mpskibet stanser ved Langenes eller Stø. Her storartet Skue af det aabne Ishav, som slaar imod Langøens nøgne Kyst, med Midnatssolen ligesaa godt som ved Nordkap. Tilh. Udsigt opover langs Andøen, Som her ligeledes vender ud imod det aabne Hav. Derefter gaar Dampskibet rundt LangøenS Spidse og fortsætter et Stykke langs denne i aaben Sø, med Anløb af .ZVyksund, og videre mellem Langøen og Skogsøen, til Sommerøen, samt videre indenom Øerne Smines og Breistrand, i hvis Nærhed Øksnes Hovedkirke og til Rutens Endepunkt, Sunderøenc Paa den ene ugentlige Tur styres fra ‘S‘teine i Bø mod N. paa Lang- øens ytre Side, med det aabne Hav tilv., forbi Gaukvæ*Pø med to spidse Toppe, til Skaa)—vaagen og saa forbi den eiendommelige, spidse Fjeldknat, Kjerringen, til Strøm8øen. Derpaa Eidet, et større Sted, med Kirke, l “’V“il Ë*“ „ e-—r,; .,ia— î . .“,;i “