Rute 63. Henningsvær. Kabelvaag. Suolvær. 373 Præstegaard ligger vakkert og maler-isk paa mens Vestside stort Hul tværs gjennem et fladt Forland lge mod det aabne Hav, af Fjeldene («Resbaaten»). uden Skjærgaard. Den ytre Side har mere Kan ogsaa gaaes fra Ramberg til Skjel- afrundede Former, modsat Indresidens. jZjorden, hvorfra kort Rotur til Sund. Kjørevei til Ramberg ved S1md-strømmen Vel til Stamsund fra Bal-stad over Hag- (4 km.). Skyds til Sand, Station i Lokal— skaret; storartet Anlæg. ruten (10 km.). Fra Baaden sees paa Strøm- Fra Balstad ud i Søen om det bratte Forbjerg [)“reberget (462 m.) til Ure, Buøsund og Sfamsund, bekjendte Vær, med Fabriker til For- ædling af Fiskeprodukter; Kvarter. Derefter over en liden Bugt af Vestijorden, i S. for Gimsøen (762 m.), mellem Vestvaagøen og Østvaag- øen, skilt fra disse ved to Strømme, hvoraf den øst1., Gimsøstrømmen, er meget stærk. Paa Gimsøens Ytterside, paa et fladt Forland, dens Kirke med Udsigt over Nordishavet. Paa Østvaagøen anløbes ]Zyngvær, med Guanofabrik; Kvarter hos Chr. Bordeu)ich. Herfra styre Vesteraal- skibene gjennem Gimsøstrømmen til den ytre Side af Lofoten; derfra til Melbu, hvor de forene sig med Loka1ruten, S. 370, til (403 km.) Stok- marknes og videre til Tromsø. Bergenske og Nordenfj. Rute III, som fra Bodø gaar direkte til Mo8kenes, fortsætter derimod langs Lofotens indre Side til (274 km.) Henningsvær; Kvarter hos E Jensen; Telegraf. Paa den sidste Del af Farten reiser det høie Fjeld Vaagekallen (938 m.) sig tilv. lige op af Havet og gjør glimrende Virkning i Landskabet. Henningsvær, med sin ypperlige Havn mellem smaa Øer, er fra gammel Tid af et af de betydeligste Vær i hele Lofoten og er i Fisketiden hyppig Station for 0psynschefen; nu indkjøbt af Nordlands Amtskommune; nærmere ind mod Land en Fisk-eguanofabrik. Videre langs Østvaagøen, hvis Fjelde udmærke sig ved de samme forunderlige Former som de øvrige Lofotøers. Her anløbes bl. A. Hopen med Kalle, udenom Ørsvaag, et andet betydeligt Vær, og videre til Lofotens folkerigeste Vær p (296 km.) Kabelvaag (Ovid‘ia Olsens Hotel; Hotel Trygveson; Pens. Kr. 5.00), som dog ikke stadig anløbes; bymæssigt Udseende. I Nær- heden ‘S‘torvaagen og Kirkevaagen; i Middelalderen kaldtes disse tre til- sammen Vágar. I Kirkevaagen ligger Vaagan Kirke og Præstegaard Grøn1ands Apostel, Hans Egede, levede her som Sognepræst 1707—l7l7. Kirken er fra l898; i l798 blev den ældre Kirke fra 1714, hvori fandtes Rester af en Stavkirke, flyttet til Værø. Ved alle disse Vær sees de saakaldte Hjeller, Stilladser af ’1’ræ, hvorpaa den om Vinteren fangede Fisk tørres, forinden den udføres. Her, som længere sydlig, interessant at se det rige Fugleliv, med Maager, Ærfugle, Tyvjo’er o. Lign. Ærfuglen er i Rugetiden omtrent tam. Landevei Hopen-Svolvær. Fører først til Osan (45 Min. fra Kabelvaag), hvorfra roes Kabelvaag. Derfra vakkert forbi den nye et kort Stykke over til Svolvær. Straks før Baadhavn, under den bratte K jelbergtind 0san tilv. Sidevei til Leir-osen. (tilv.). Udsigt over Vestfjorden. Frem til Fra Kabelvaag til (299 km.) SV0lVær, i hvis Nærhed Norges første Fiskeguanofabrik er anlagt i Leirosen. Stærk Bebyggelse; i Fisketiden et meget vigtigt Vær. Hotel Lo.fofen; Vær. Kr. 2.00, Fr. l.00, Midd. 2.00, Aft. 1.26, Pens. Kr. 5.00. Te1egraf; Telefonforbindelse med 0megnen. Udgangspunkt for de lokale Ruter i Lofoten og Vesteraalen. Maleren Gunnar Bergs († l894) Atelier fortjener et Besøg. Over Værets smaa Øer rager der op høie Fjelde med forunderlige Former, deriblandt Svol- værgjura (omtr. 60O m.), en af Lofotens besynderligste Fjeldtoppe. I Omegnen flere Fiskevan(le; Hytte paa Bergsæteren. Fra Svolvær sees mod Ø. de høie Øer Store Molla (765 m.), Lille Molla (535 m.) og Granitøen Skraaven (261 m.), hvor der ogsaa er et Vær; de have eien- dommelige Former, men ere ikke saa vilde som de ytre Lofotøer. Under-
“Zj .— =; x2?;1 1; at
