Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/445

Rute 6’3. Akkarjjorden. Kistrand 381 Vest1lnmarkens Øer og Fjorde til Nordkyn og Mel1avn. 1 G. ugentl. i Forbindelse med Hurtigruten; Norges Comm., R. 426. E—a Hammer.fest (S. 379) rundt Fu lenes og langs Kvaløen indenfor Melkøen, hvorfra over Sundet til Akgarjjjorden paa Sørøe‘n; den høie Rolsø længere ude tilh.; videre rundt et Par Næringer til Mejjord og æøtvik; derfra videre mod N. rundt det spidse Nes Tar-halsen. Herfra mod V. med det aabne Ishav tilh. og Gamvihflorden tilv.; saa gjennem Kamøsundet med Saksnæringen tilv., over den brede Fjord Sandøbotnen til Sandø; videre mod V. forbi det bratte Staalet til Fiskeværet Galten med liden Kape1kirke, der betjenes af Sognepræsten iLoppen; godt Kvarter hos Schumacher. — Fra Ga1ten tilbage gjennem Kamøsundet forbi Tarhalsen, nu med Ishavet tilv. og Skibsholmen ti1h. henimod den høie Rolsø, hvor nordligst paa Vestsiden an1øbes Tujjord (Telegraf) inde i en trang Bugt. Ud igjen, over Troldfiordsundet og videre langs Vest- siden af Ingøen, rundt dennes nordvestligste Pynt Bursnæringen til þ’innes; Telefon. I Nærheden Ma)jord Hvalfangerstation. Fjeldvei til Flm1es(2IZ2—=x T.). Fra graflinien. Over TroldjZjordsundettil Vtkmn ’1’ufjord over Fjeldet til TroldJjjorden(Hval— paa Inge i Baad; derfra over det lave Eid fangerstat.), M km.; paa Høiden maa her til Langenes, hvorfra igjen Baad til Finnes. passes paa Veien og gaaes høit over Tele- “ Fra Finnes gjennem flere smale Sund, ytterst ude tilv. det første 0rdens Fyr paa Fruholmen (700 6’ n. Br.)., til ]ngø (Telegraf). Her sees i Ø. Ifielmsø og langt bagfor denne igjen Magerøen med Nordkap. (Fra Finnes til Inge ogsaa overland paa Ve T.) — Videre langs Ingøens urene Nordkyst til Gaasnes, der anløbes under Loddefisket, og saa over et 1V2 T.s bredt Havstykke til Akkar]jorden paa Hjelmsø, inde i en liden Bugt. Ud igjen og mod N., forbi den beSynderlige Hjelmsøsfauren (Fugleberg), forbi Ifielmsøheilen til 1S‘vartviken paa Østsiden; derfra sydover langs Øens ØstSide med Ma-asø ti1v., over Breisundet til Havøsund (S. 391); derfra til Maasø og gje8vær som S. 391. Nu over Gabet af den øde Tu1jord (S. 391) rundt ordkap, over Hornviken ind til Handelsstedet Skarsvaag, hvorfra lettest Adkomst overland til Tujjord Hvalfangerstation. Ud igjen, rundt den bratte Skar-svaagnæring, hvorefter anløbes ()pnan; derfra ind i den brede Kamøj(jor(l, hvor anløbes Kamøvær; ud igjen denne Fjord til Helnes, hvor Skibet i Regelen vin være ved Midnat. Videre langs lave, grønne Næringer til K—jelvik (S. 39l), saa langs Magerøens nøgne Sydkyst til Nordvaagen og derfra til Sør Honningsvaag (S. 391). Videre tværs over Magerøsundet med Altsula tilh., rundt Porsang- nes, hvor bøies ind paa den lange og brede Porsangev;fjord(Lappisk: Levdnja vuOdna). langs dennes Vestside til det gamle Ha-ndelssted Repvaag, der ogsaa anløbes af Dampskibe i Rute I paa Tilbageveien; godt Kvarter; ‘1’elegraf. Videre med Tamsøerne tilv. langs Vestsiden ind til Oldevy?jor- den; (1c1111ec ud igjen og rundt et Par Holmer til Kistrand; Telefon; godt Kvarter hos Lillebo paa Russemark. Herfra Fjeldvei til Reppefjorden og Kvalsund. — Fra Kistrand udenom Sandholmen til Ytre Bille]Ê)“ord; over BilleZjorden Og udenom Troldhol- men til Kolvik; godt Kvarter; Telefon. Reises tilbaads gjennem Trold- holmsundet, bliver man paa LandSiden var en Række konisk formede Stene, der staa ret op af Grundfje1det, medens de omliggende Lag ere forvitrede og se ud som Smaa Pukste11 paa en jæVl1 Strand. Bergarten er Dolomit. — Mestedelen af Befolkningen i Kistrand Herred, der om- fatter hele Fjorden indenfor Repvaag, er lappisk eller kvænsk, og de fleste StedSnavne 1appiske; dog findes der enkelte norske Navne, der imid1ertid oftest ere Oversættelse fra Lappisk, skjønt undertiden ikke korrekt