Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/54

Denne siden er ikke korrekturlest

22 Rette ]. Svangstrandsveien. Skovvei til KIevstuen. 4O Min. paa Kjøreveien til Torespladsen (privat Land- ted) og saa tilv. af fra Veien, uden at gaa helt frem til dette Sted. Forbi Nysæteren paa opvardet, oprenset, opkvistet Vei; snart en Myr. hvor tilv. over Bækken. Sandvolden. Krokkleven. til (2V2 T.) Klevstuen. Veien gaar overalti Skov, let at finde; ingen Udsigt Flere Skovstier føre over til den gamle Krokk1evvei. En over Hellanásæteren frem Ij2 T.s Gang nordenfor Langbru. En anden over Stetnlau“ssæteren til Bentepladsm eller Siden Saa-sæteren (fast beboet) og saa frem I til Mtdskogen. Fra Sollihøgda nedover, forbi en Plads, Fjulsrudkleiven. Først et Glimt af Hols1Íjorden, og umiddelbart efter den vestl. Skraaning af Krokskogens Plateau. Ret ned i en Dybde af omtr. 240 m. den vakre Holsjyord; ligeoverfor hæve sig de mørke Aaser paa Liers og Modums Finmark, derimellem HøT“tekollen1. Den i Fjeldet indsprængte Vei sænker Sig efterhaanden i store Slyngninger først gjennem Skov, siden med en brat Porfyrvæg tilh. Forbi flere Pladser; efter en stor Sving det Punkt, hvor Chausséen forener Sig med den egentlige SVangStrandSVei, der over † Enger fører sydover til Drammen. Derpaa gjennem den i Fjel- det sprængte Port, Ska1“et, hvorpaa et glimrende Skue aabner sig. Kort efter tilv. en lønnende Udsigt, hvor Stenbord med Bænke, et Par Skridt fra Veien. Længere frem H0mIedaI Turisthotel; go(lt. Oppe tilh. en (15 Min.) Udsigt, hvortil nu er lagt Vei, der bekvemt fører op langs den bratte Fjeldvæg. Naturen ved Homledal overordentlig til- ta1ende; hinsides Fjorden .ZVorejjeld, Som endnu iJuni, undertiden ogsaa i J uli, kan være bedækket med Sne. I S. Hørtekollen med vakre Om- givelser i Lierdalen, med Enger og Svangstranden. Sydover paa Svangstrandsvelen†Enger, Lier til T Gjellebæk, 14 km., og videre til 15 km. fra So1lihøgda, † Eikengen, 14 km., † Drengsruá, 9 km., og†San(lviken, 10 km. † Dra-mmen, S km. Fra † Enger gjennem Fra Homledal mod N. paa storartet Vei, i dristige Slyngninger, langs de bratte Fjeldsider. Efter Veien de løvkransede Styrtninger, som give Holsijordens østlige Side dens særegne Karakter. Dybt nede tilv. det vakre Sønsferud. Veien sænker sig siden ned forbi Gaardene Nes (tilv.). Vakker Udsigt opover Fj orden; Veien gaar nærmere denne, forbi Gaardene Berget. IntereSsant Helle“ristning ved Berget. I Regelen faaes hurtig Baad for at ro hen til den Fjeldvæg, hvorpaa He1leristningen — fem Skibsflgurer og en “Spiralfigur — er anbragt nede ved Vandet. 10—15 Min.s Tur Tanbergfossen. Fra Nes 5 km. i Baad T(ITlb(“’‘I’g i Modum. Brat op i 1 T. til Fossen, der styrter udover Fosberget. Foran Fossen interessant Udsigt Tanbe-rgelven kommer fra Breitivandet, hvor stor Udsigt fra Breilivarden. Besøg ved Berget kan fo1—enes med denne Tur. over Fjorden (Kr. 2.00 for 1 Pers.). Ti1ff Tilv. Fjordens vakre Øer, Ui’øen, Gjeitøen og i større Afstand Frogn- øen, derefter StOrøen. LandSkabet overmaade tiltalende Paa den anden Side strækker Ho1elandet sig mod S. ud i Fjorden; paa dets ytterste Spidse Bønsnes gamle Kapel. Paa lang Afstand sees Broen i Kl-oksund og Krokk1even, som gaar op tilh. SundVOIden, 17 km. (ikke Station), meget godt Hofel, ved Siden af Hønefoss Hovedpunkt for de Reisendes Besøg, i henrivende Omgive1ser, lige ved Vandet. Kr0kkleven, et høist mærkeligt Veistykke, et af Norges interes- santeste ældre Veianlæg, et Maal for mange Udflugter. Kleven gaar op lige ved Sundvo1den og er for det Mes1e brat; dens Længde regne- des tidligere i Skyds kun for 1 km., men beta11es for no km. Der gaar ogsaa ofte en Time med, inden Toppen naaes Krok- kleven hører ikke til den ældste Vei, der brugtes indtil omkr. 18ɔ0; denne gik noget længere i N. Det var paa den, der 1716 blev kjæmpet med de svenske ’l’ropper, som vilde 1iltvinge sig Overgangen over Høiderne. Denne ældste Vei laa nærmere Gyrihaugen (S. 24). Oppe iKleven den saa- kaldte 1St. O[(1J“8 Kilde Hest faaes paa Sund- volden. Veien gaar i en K1øft af Fjeldet, der danner en naturlig Ramme, hvorigjen- nem sees ud paa det yndige, frugtbare