oversigt; siden skrev han sine indtryk ned i et resumé, Ritratto delle cose di Francia (Billede av Frankrikes affærer), og denne avhandling er grundigere og bedre end den han siden leverer over Tyskland. Det er enevældets vanskjøttede og ufri Frankrike han har truffet og tegner, hvor en indtil pedanteri gjennemført orden i centraladministrationen overser og glemmer selve folket, som blir servilt og krypende; Frankrike er i saa maate en motsætning til datidens Tyskland, som han siden behandler; det lider av for vidt dreven centraladministration, hvor den enkelte blir borte som ufrit led i maskineriet. Machiavelli fik jo ganske ret i sin kritik, idet den fortsatte centralisation, som naadde sin fuldkommenhet ved kongens ord: L’état, c’est moi, i sidste instans skapte den franske revolution, da hele den smukke orden revnet. Nationaløkonomisk er dommen, i korthet gjengit: rikt land, men fattig folk. Til forskjel fra Tyskland, som han senere karakteriserer som et fattig land, men et rikt folk, nemlig paa grund av dettes nøisomhet.
Han skrev ogsaa ned nogen korte aforismer om franskmændenes karakter (Della natura dei Francesi), som tildels ikke er videre hensynsfulde eller smigrende; det er vel personlige erfaringer ved hoffet som iblandt gaar igjen. Jeg skal oversætte nogen: „De er heller tause end netop kloke. — De bryr sig ikke stort om det man skriver eller sier om dem. — De lider mer av pengetørst end av blodtørst. — De er gavmilde bare i ord. — Naar de blir bedt om en velvilje, tænker de først paa hvad nytte de kan ha, om de gjør den tjenesten. — De er krypende i mot-
