Side:Renæssansemennesker.djvu/161

misnøid og endog søker smaa paaskud til krangel; for de blir bange for at de paa dette vis skal miste brorparten av det forestaaende bytte. Men Machiavelli tar intet hensyn til dem, bare driver utrættelig paa; han vet jo at franskmændene og de allierte ved Cambray-avtalen staar med hænderne i den grad fulde av andre vældige planer, at nu er de ikke farlige; det gjælder at nytte paa just nu, mens alt staar i kamp i Italien. Der blir sendt gesandter til Frankrike, likesaa til Spanien med 50 000 dukater til hver, og desuten 50 000 ekstra til Frankrike, men dette sidste i hemmelighet, for ellers kommer Spanien og forlanger det samme! Altsaa betalte Firenze 150 000 dukater for at faa lov til at gjenerobre Pisa!! Og det var første gang det hadde hat helt frie hænder. — Machiavelli ledet som sagt beleiringen, mens han holdt generalkommissæren mest mulig unna fronten; samtidig skrev han ustanselig til Firenze og maset med tilførselen o. l., sørget for mat og for mynt. 10. mars 1509 kommer der brev, at borgere av Pisa ønsker tale med Machiavelli i en nærmere angit by om overgivelse. Men han ser straks, det kun er et forsøk paa forhaling. Og reiser sin vei fra dem. Han tar en snartur til Firenze for at avlægge rapport og stive sine medborgere op. Saa er han igjen ved fronten som inspektør. Allerede 20. mai kommer ny henvendelse fra Pisa. Nu ser han det er alvor. Og 24. mai drar Machiavelli med Pisa’s fuldmægtige til Firenze. Pisa’s ubetingede overgivelse er resultatet av forhandlingerne. 8. juni rykket Firenze’s hær ind i byen, som blev mildt be-