fra Firenze’s forstads-kommune. Francesco Vettori sætter Medici’s sak igjennem i Signoria-raadet. Under hyldningsrop og festligheter holder kardinal Medici nogen dage efter sit indtog i Firenze. Soderini’s æt forvises til forskjellige kanter og paa bestemt aaremaal. Der nedsættes et raad, som skal reformere staten, det vil si: paany indføre styret som det var før 1494, da huset Medici blev forjaget; og medlemmerne til dette raad utpeker Medici. Dermed var altsaa friheten forbi; og Medici regjerer nu til 1527, i virkeligheten enevældig, men i maskeret republikanske former.
Statsomveltningen blev altsaa ganske ublodig for Firenze’s vedkommende. Huset Medici kurtiserer folket, lager fester, arrangerer karnevals-tilstellinger, hvortil gamle republikanere skriver sangene. Og statens første sekretær beholder sin post.
Machiavelli var i en særlig vanskelig stilling. Først og fremst hadde han jo været sjælen i Firenze’s forsvar helt til slut. Derunder hadde han oplevet militsens feighet ved Prato, som han fremholder i brevet til den omtalte frue („la viltà che si era veduta in Prato ne’ soldati nostri“). Saa hadde han oplevet Soderini’s angst og mangel paa fasthet i motgangen; han kalder ham jo ogsaa senere i et sarkastisk epigram ved hans død en dum sjæl („anima sciocca“); Pluto vil ikke ha ham i helvede: „Gak til børnenes strand!“ sier han (i „Decennale“). Og tilslut oplever han altsaa det servile kapløp mellem det gamle styres mænd, hvem der kan faa utført kuvendingen raskest; det er et kapløp om poster og om livet.
