Og ogsaa Machiavelli falder paa en maate fra paa grund av trykket og henvender sig ifølge tidernes pinagtighet til huset Medici; han gjør det utvilsomt i haab om at beholde sin plads som andensekretær. Det vil si: han henvendte sig i brev først til den nævnte frue av huset Medici, sandsynligvis enke efter den kardinal Giovanni’s bror Piero som druknet; hun har bedt ham om tidender fra Toscana, og han gir et resumé av det som er hændt fra den tid da Cardona satte sig i bevægelse nordenfra, og herunder lægger han just ikke skjul paa begivenheternes gang. En klar og kold utsigt. Læser man det brev igjennem, finder man saamen ingen feil ved dens rygrad, som skrev det — det er bare den ene ting at han henvender sig til en av huset Medici; men hun hadde jo skrevet først. — Saa findes der fra samme tid rester av et brev til kardinal Giovanni, hvor han sier han er saa fri at gi ham nogen advarende raad med hensyn til de eiendomme, som før har tilhørt huset Medici og i sin tid blev konfiskert av staten og solgt; han bør ikke nu saadan uten videre ta dem tilbake, for deres nuværende eiere har jo kjøpt og betalt dem; det er klokere isteden at la sig bevilge en sum penger aarlig som erstatning. — Fra disse dage er der endnu en tredje skriftlig henvendelse til Medici, hvor han gir dem det raad at bygge paa „folket“, ikke paa aristokratiet. Som man ser, er dette skrift i grunden et forsvar for Soderini’s politik; det var som bekjendt just det han hadde gjort. Men det var selvfølgelig ganske imot Medici’s taktik nu — det var jo netop aristokratiet som hadde sammensvoret sig mot Soderini og nu tilsidst hit-
Side:Renæssansemennesker.djvu/173
Denne siden er korrekturlest