han hadde faat under festligheterne den sildige aften (1521).
Denne række av ustanselig skiftende sceneforandringer var altsaa frugten av hin brevveksel, som Machiavelli førte med Francesco Vettori om pavens politiske holdning! Leo X har nok lyttet til de velmente raad i hans privatbreve med den samme valne venlighet som naar Medici’s repræsentanter i Firenze under konventionelle lader utbad sig Machiavelli’s mening om republikkens styre. For, som før antydet, slingret i grunden statsskibet efter Medici’s tilbakekomst 1513 vildt mellem tyranni og republik; især var det tilfældet efterat Giovanni var blit pave, og Firenze skulde styres av de tilbakeværende Medici, nemlig Leo X’s bror Giuliano, som egentlig var en sværmer, og Lorenzo, broren Piero’s søn, den unge vivør og fusentast. Ingen av disse interesserte sig spor for Firenze; de simpelthen kjedet sig i byen. Men alle gik de og følte republikken paa pulsen i enslags velbegrundet utryghet for, at den gamle Soderini skulde lægge onde raad mot dem under den almindelige misnøie; de lot som det var dem magtpaaliggende helt uegennyttig at finde ut den bedste forfatningsform. Men da saa i 1516 Giuliano dør og Lorenzo i 1519, er huset Medici’s like linje slut, og dermed falder enhver tanke paa absolut monarki og enevælde bort: „Fyrsten“ er død. Leo X’s fætter kardinal Giulio Medici, som var uegte søn, overtok nu styret i Firenze, og gjorde sig rede til at optræde uten nogenslags hersker-pomp; han fik jo dessuten det vink av Guicciardini at regjere efter samraad
