Side:Renæssansemennesker.djvu/245

I faar disse husets folk til at estimere mig mere, naar de ser der kommer besked saadan slag i slag. Og jeg kan forsikre Jer at da denne bueskytter nu kom med brevet og han bukket sig like til jorden for mig og sa at han var sendt ekspres og i al hast, — at da hver eneste én her reiste sig under saa stor reverens og slikt braak, at det vendte op ned paa alt her, og nogen kom og spurte mig efter sidste nyt. Jeg sa da, bare forat mit ry skulde bli ved at stige: Keiseren er ventende til Trento, schweizerne har berammet ny riksdag; Frankrikes konge ønsker at faa en konferanse med hin fyrste, men disse raadgiverne hans fraraader ham det. — Slik at alle stod med munden paa vid væg og med baretten i næven. Og her, jeg nu sitter og skriver, har jeg en hel ring av dem klos indpaa mig, og ved at se mig skrive saa langt et brev, undres de og glor de paa mig som paa en djævlebesat. Og for at faa dem til at undres endda mer, saa holder jeg av og til inde med min fjærpen, taus og med mine, og da puster de, — saa de vilde undres endda noget mere, om de bare visste hvad jeg nu skriver til Jer...“ Og litt længer nede i samme brev heter det: „Og imorgen venter jeg fra Jer et eller andet raad i anledning av min sak, samt at I sender en av disse bueskytterne; men han maa springe og naa hit aldeles gjennemvaat av sved, paa det at banden kan falde i staver av beundring...“ Hvad løgn angaar, saa sier han, at nu kan han nok maale sig med selve Carpi-munkene, for det er længe siden han begyndte paa det ikke at si det han mener eller mene det han sier: „... og