Side:Renæssansemennesker.djvu/314

Denne siden er korrekturlest

en enkelt gang at Machiavelli’s venner allikevel gjør ophævelser ved hans uregelmæssige levnet og den skandale, det vækker. Specielt nævnes hans optræden under karnevalet 1525, hvor det ogsaa netop betones som skjærpende imot ham, at han jo er familiefar. Der var altsaa perioder, da han ikke engang opfyldte tidens lemfældige krav til et mandfolk.

De sidste aar begynder han ogsaa at spille; der siver saaledes ut i Firenze nogen rygter desangaaende fra hans reise til Venezia. Det kan jo ikke overraske: hans syn paa al livets eventyrlige tilfældighet klarner med aarene; en enkelt gang byder saa ogsaa han slumpetræffet haanden.

I brevene fra hans seneste leveaar findes der ogsaa, som paavist, tydeligere og tydeligere tegn til selvharcellas.

Selvmord forekom ikke dengang, trods menneskenes ondskap og lidelser og lues. Det knep ved regnestykkets summering var ikke opfundet endnu. Vitalitets-instinktet var vidunderlig i dyrisk orden. Selvmord begik man bare i faengsler, naar alle frelsens jernbeslagne dører var stængt. For at undgaa det som værre var: død under tortur, eller i vanære. Eller for at snyte sin dødsfiende for fangsten. Ikke paa grund av livstræthet.