sioner. Og der er staalblanke almensatser, som viser hans moderne, myndige aand og klare blik, som nu den, at folkene selv er sin egen lykkes smed; eller den at intet sker som ikke har sin grund: der er altsaa da en lov under alt, som det bare gjælder at finde. Ellers er disse Discorsi ingen kongernes historie, men folkenes, handelens og den nationale økonomis historie, historien om koloni-politikken. Det sier sig selv at de er fulde av digressioner. —
Disse betragtninger gjentok han i grunden i sammentrængt form, nemlig i det verk han som nævnt utførte paa Leo X’s ønske: Discorso sopra il riformar lo stato di Firenze (Betragtning om reform av Firenze’s statsstyre). Han lægger det bredt historisk an, begynder med Firenze’s statsforfatnings historie 1393; og læren gaar ut paa hvordan man bygger op en stat, og hvorledes saa vedkommende fyrste-æt leverer den fra sig som fri til et suverænt folk, ti Firenze er republik. Det gjaldt nemlig for Machiavelli at forsone huset Medici og dem i folket, som gik omkring med et uforbederlig republikansk syn.
Krigskunsten, som er dediceret den Lorenzo Strozzi, han tilslut blev introduceret av i Medici’s hus, er forfattet i livfuld, tildels endog dramatisk tilspidset dialog-form; og fiktionen er en samtale, som føres mellem de literære venner i Orti Oricellarii’s klub, henvendt til kardinal Giulio Medici, den senere Clemens VII, og like ovenpaa slaget ved Marignano 1515, som endte krigen i Lombardiet. — Der var omveltninger i militærvæsenet paa denne tid: mid-
