lille frøken. Man kan regne med at Christensen har bodd i Fredensborg inat.
— Saa forklares det at han møtte med bilen i Helsingør i formiddag.
— Rigtig. Ialfald, sa Hansted-Jensen, har grossereren først idag tat sine værelser paa «Paladshotellet» i besiddelse. Han bor sgu flot ut mot Raadhuspladsen. Stor salong og mottagelsesværelse. Jo, tjener sgu for godt deroppe i gamle Norge. Jeg splitter en baier til. Skaal!
— Og videre? spurte Krag.
— Tja, saa er den enkle ting indtruffet at Suronen umiddelbart efter sin ankomst gik ut i byen. Hvor han har været vet vi ikke. Han kom tilbake for en halv time siden og sitter nu nede paa nr. 17.
Hansted stampet med benet i gulvet for at antyde hvor værelset kunde findes.
— Men saa Jos?
— Tja, denne Jos, som I kalder ham, det er sgu det vanskeligste med det hele. At «skygge» ham det er jo rent ut sagt det samme som at krænke privatlivets fred. Om han skulde opdage noget, saa er stillingen ikke gunstig for os.
— Det er jo ogsaa for at beskytte ham at det hele er arrangert.
— Mot hvad?
— Ja, se det vet jeg ikke endnu
Hansted-Jensen lo.
— Og nu skal De høre hvad han har bedrevet, sa han. Det er sgu en merkelig sak denne her. Klokken 1 kjører han i bil til Aktiebanken, et av de fineste bankinstituter, som De vet. Finder De det merkelig av en forretningsmand? Han opholder sig i Aktiebanken et kvarter, og hvad han bestiller der —se det vet jeg ikke. Det har jeg heller ikke turdet spørre om. Kanske han har hævet penger, hvis han behøver nogen, hvad vet jeg. Han har ialfald en glimrende kredit i banken. For under paaskud av at det var en check-affære ringte jeg op til en av mine bekjendte i banken og hørte efter. Johs. P. i Kristiania! ropte min ven i telefonen og Jo høit. De vet en saadan latter der betyder: Kom med en check paa en million, saa tar vi den. Nuvel, fra banken kjørte hr. Christensen direkte til sit hotel. En
