forklaring — vi maa søke utgangspunktet i det burleske optrin, som nogen kristianiaherrer hadde planlagt og tillike gjennemført under navnet «Aktieselskapet 7. december». I dette optrin var ogsaa De, hr. Christensen, medspiller.
— Men jeg bad mig fritat, indvendte Christensen.
— Meget rigtig, De bad Dem fritat, fordi De mente at en deltagelse fra Deres side vilde skade Deres anseelse som forretningsmand. Vi kan jo ikke negte for, at spøken var dristig, selv om den kan retfærdiggjøres ved at formaalet var velgjørende. Som vi alle husker gjaldt det at skape saa megen sensation omkring en velgjørenhetsforestilling, at hele Kristiania vilde styrte til og kjøpe billetter. Der var ialt fire deltagere, som en efter en skulde «forsvinde» paa en særdeles opsigtsvækkende maate efter at ha mottat nogen besynderlige billetter. Jeg maa, si, at det lykkedes at kaste folk blaar i øinene. Først forsvandt Reisman, saa von Brakel, saa dr. phil. Ødegaard. Derefter var det meningen at Deres tur skulde komme, hr. skibsreder.
— Meget rigtig, men jeg bad mig som sagt fritat. Jeg hadde pludselig faat vigtige forretninger i Kjøbenhavn. Det var den nærmeste grund.
— Alt dette er fuldstændig klart, fortsatte Asbjørn Krag. De var medvider i komplottet. Men der var ogsaa en anden medvider, et menneske som De mente at stole paa, og som De maatte stole paa, ikke alene fordi hun passet Deres telefoner, men ogsaa fordi hun var Deres privatsekretær; jeg mener frøken Aino. Særlige omstændigheter gjorde, at hun brøt Deres tillid. Den vigtigste grund for hende til at optræde som hun gjorde, var den, at hun blev tvunget til at hjælpe sin bror, hvis affærer paa denne tid var i en sørgelig tilstand. Behøver jeg at præsentere hendes bror, mine herrer? Det er den herre som sitter der i sofaen, det er Suronen. Denne mand har hittil spillet rollen som hendes kavaler, hendes forlovede, hendes kjæreste, hvad De vil — i virkeligheten er han hendes bror. Første gang jeg saa ham hin aften, da han snek sig ut av kontoret og paa en hemmelighetsfuld maate kjørte bort i sin «Excelsior» bil, fattet jeg mistanke om at han hadde en finger med i dette spil; men det var først her nede i Kjøbenhavn, at hele rækkevidden av hans dristige plan gik op for meg.
De tilstedeværende paahørte Asbjørn Krags fremstilling
