— Det er like saa godt vi forklarer det hele, utbrød
han; jeg er sikker paa at Asbjørn Krag vil anerkjende vort
forehavende naar han hører hvorledes det hele hænger
sammen. Saa meget mer som det alt sammen jo vil være
kjendt for Kristiania imorgen tidlig. Men han maa love
ikke at fortælle noget.
— Jeg har forlangt hans æresord, sa Reisman, og han har negtet at gi os det:
— Efter at ha set denne plakat, svarte Krag, gir jeg mit ord med glæde.
Ødegaard samlet kortene sammen og fjernet spillemerkerne fra bordet.
— Saa sætter vi direktionen, sa han; jeg foreslaar vi optar Asbjørn Krag som midlertidig medlem. Hr. formand, behag at indta Deres plads der.
Reisman indtok den anviste plads og la for sig paa bordet en bunke dokumenter. De andre herrer tok plads omkring bordet.
Hr. von Brakel var dog noget surmulende.
— Kortspil er valgt, sa han. Direktion er altid forfærdelig tråkigt.
Reisman hysset paa ham.
— Kjære Karl-Erik, det kan kanske bli interessant allikevel, sa Reisman. Hr. Asbjørn Krag medfører ogsaa en liten hemmelighet, som han har lovet at avsløre. Og denne hemmelighet gjælder dig selv, Karl-Erik.
— Mig? spurte Karl-Erik forbauset.
— Ja, Asbjørn Krag har opdaget at du har revet i stykker din vaskeregning.
— Min tvättnota! Det är mycket möiligt.
— Hvorfor gjorde du det?
Von Brakel rystet paa hodet;
— Hur fan skulde jag vite det!
— Nei, netop, indskjøt Krag smilende. Jeg forstod ogsaa at De hadde revet Deres vaskeregninger i stykker uten at vite hvorfor. Det var den nat De forsvandt. Deres værelse saa ut som et værelse hos en revolutionær student umiddelbart efter hans flugt. Men av de papirstumper som laa igjen kunde jeg jo se at det var ganske værdiløse ting De hadde revet i stykker. Deriblandt Deres vaskeregninger som sagt. De ønsket at gi Deres flugt relief. Det var
