Det forekom mig, at han smilte. Iallefald
kunde jeg se hans hvide Tænder, som gjorde
det skarpe Ansigt saa uhyggeligt.
— Var det ogsaa Dem, som famlet langs Husvæggen.
— Ja. Jeg ledte efter Døren.
Krag satte sig ned ved Bordet og greb min Revolver. Han veiet den prøvende i Haanden og eftersaa Magasinerne.
— Ladet i alle Løb ser jeg, sa han, det er et prægtig Vaaben. Er De flink til at skyde?
— Ja meget flink.
Lidt efter la han Revolveren fra sig.
— Har De noget paa Hjertet, Hr. Krag.
— Ja, svarede Detektiven, jeg vilde bare spørge Dem, om De har Lyst til at se Jernvognen.
— Har man faaet den op af Vandet nu?
— Ja.
— Og Passageren? spurgte jeg hviskende.
— Passageren har vi ogsaa fundet. Han er død.
— Jeg havde egentlig tænkt at lægge mig til at sove nu, svarede jeg.
— Naa De er bange.
— Slet ikke.
Detektiven pliret med Øinene mod mig. Der laa baade Ondskab og Skadefryd i hans Blik; det vakte mit Raseri og jeg sa:
— De gjør iallefald Deres til, at jeg skal bli bange. Det maa være ærgerligt for Dem 11 — Riverton: Jernvognen.
