Det glædet mig overordentlig, at man allerede
var begyndt at tale om min Fisketur.
— Jeg troede De var reist allerede, fortsatte Manden, har De faaet Følge.
— Nei. Jeg havde tænkt at faa Detektiven, men han er ingensteder at finde. Vil De varsle ham om, at jeg reiser om et Kvarters Tid, hvis De møder ham.
— Jo, det skal jeg gjøre.
Manden blev staaende og vugge frem og tilbage. Det var tydeligt, at han havde noget paa Hjertet.
Endelig kom det:
— Har De seet Jernvognen?
— Ja, svarede jeg leende, saaledes opløser alle Spøgelseshistorier sig, kjære Ven. Det er jo slet ikke nogen Jernvogn. Det er en Flyvemaskine.
Manden gumlet lidt paa det. Han troede fremdeles paa Jernvognen, lod det til.
— Jeg har hørt den tidligere, sa han, jeg har hørt den for fire Aar siden.
— Men det viste sig jo, at gamle Gjærnæs slet ikke døde da.
— Nei, nei, men jeg har hørt Vognen.
Han var stædig i sin Overtro og han gik fra mig dybt skuffet over, at ogsaa jeg nu var faldt fra.
Jeg fandt uden Vanskelighed frem til Baaden, den laa fortøiet inde ved Bryggen. Jeg la mine Fiskegreier i Agterskotten og stødte fra med
