Side:Riverton,Stein-Jernvognen-1909.djvu/57

Denne siden er godkjent
— 49 —


— Saa nøie kan jeg ikke si det, jeg antar etpar Meter.

Da jeg var færdig sad Asbjørn Krag længe eftertænksom.

— En underlig Sag, mumlet han.

— Ja, nu er jeg kommet til igaaraftes, sa jeg, men jeg har endnu en liden Ting at fortælle.

Detektiven kneb Øinene sammen og det sarkastiske, mistroiske Udtryk i hans Ansigt blev igjen fremherskende.

— Naar lagde De Dem inat? spurgte han.

— Klokken to, svarede jeg.

— Da ved jeg paa en Prik, hvad yderligere De har at fortælle. Jeg tør bande paa, at De ogsaa inat har hørt Jernvognen.

Jeg kunde ikke svare noget til dette, for han havde virkelig truffet det rette.

En Vogn stanset nede paa Veien. Detektiven kastet et Blik gjennem Vinduet.

— Det er Lensmanden, som kommer for at hente mig, sa han, De maa følge med.

— Hvorhen?

— Til Herregaarden. Der har jeg endnu ikke været. Har De ikke Lyst?

Jeg betænkte mig.

— De maa jo forstaa, sa jeg, at jeg er endel oprevet af Hændelserne igaar. Jeg vil nødig udsættes for nye Rystelser.

— Hvad skulde vel det være for Rystelser? spurgte Detektiven. Jeg skal tale med Eieren paa 4 — Riverton: Jernvognen.