XVI
TRYKKENDE HIMMEL
Da kapteinen vaaknet næste morgen blev han med en gang forbauset, fordi han hørte stemmer i huset. Han reiste sig op i sengen og lyttet. Han kunde ikke skjelne hvad der blev sagt, han kunde bare høre stemmerne. Og da han var kommet fuldstændig ut av søvnen og hadde orientert sig, forstod han, at stemmerne kom fra dagligstuen.
I begyndelsen var han ikke ganske paa det rene med, hvorfor han var forbauset over at høre disse stemmer. Om det var fordi han saa sjelden hørte menneskelige røster i sit hus eller om det var fordi disse stemmer hadde en forbindelse med noget, som han ganske nylig hadde oplevet. Idet han vaaknet, hadde han en følelse av, at der pludselig blev trukket et teppe for en tilværelse, som han hadde været inde i, men som han nu ikke længer husket noget av. Og i de stemmer han hørte, syntes han at merke en efterklang av denne tilværelse, et vagt og vikende minde, – det var likesom en fjern og fremmedartet drøm gled bort og de sidste ord han hadde hørt i drømmen smeltet sammen med de første ord han nu hørte i vaaken tilstand. I et eneste litet øieblik bølget der i
