Side:Riverton,Stein-Morderen fra morket-1914.djvu/23

Denne siden er godkjent
17

Provisoren, som godt kjendte hans væsen, begyndte at lure paa, om der ikke idag skulde være noget særlig paafærde, eftersom han var i dette sjeldne humør.

Idet apoteker Frykman brer papirene utover disken for nærmere at studere dem, kommer postbudet ind og leverer et brev og de sidste Stockholmsblade. Apoteker Frykman vrænger brevet ut, og da det ikke indeholder noget særlig av interesse, kaster han det væk. Saa tar han fat paa aviserne. Da han har læst en stund, foregaar der en merkelig forandring med ham. Provisoren, som hele tiden staar fordypet over resepter, hører at avisen knitrer paa en saadan underlig maate, likesom om apotekeren skjælver paa hænderne. Provisoren skotter granskende hen paa ham. Og idetsamme løfter ogsaa apotekeren hodet og dreier det til siden, langsomt og forsigtig, likesom om han var i færd med noget uhæderlig og var blit bange for at bli iagttat. Deres blikke mødtes.

Provisoren lot straks igjen som han var sterkt optat av sit arbeide med resepterne. Men han hadde faat et forunderlig indtryk av apotekeren. Han syntes bestemt, at dennes ansigt pludselig var blit blekere og avgav et billede paa noget sælsomt, som han ikke tidligere hadde set hos ham. Det hadde ikke nogen forbindelse med den sedvanlige ærgrelse eller utaalmodighet. Det var likesom om apotekeren var blit grepet av en hurtig skræk og som om gjenskinnet av denne skræk hadde faret som en graa blekhet over hans ansigt . . . Men nu var apotekeren igjen beskjæftiget med avislæsningen og provisoren hørte atter den 2 – Morderen fra mørket.