Side:Riverton,Stein-Negeren med de hvite hender-1914.djvu/107

Denne siden er ikke korrekturlest


— Léon!

Det var Iikesom dette hastige og skingrende rop gav gjenlyd i værelset. Ingen svarte.

— Léon! ropte hun igjen, vaagn op!

Ingen svarte. Aagerkarlen sad ubevægelig som før.

Saa sænket danserinden sit sorte slør over ansigtet.

— Han er virkelig død, sa hun, saa kan jeg gaa.

Ordene kom knapt og stille, men allikevel syntes Krag, at der aandet en verden av lettelse ut av dem. Mens han saa paa den sammensunkne, livløse skikkelse der i stolen, tænkte han, at visselig kan døden være forunderlig. Den haarde mand, hvis livstraad nu var blit avklippet, hadde hersket over mange ulykkeliges skjæbne.

— De maa ikke gaa endnu, sa Krag. De har set dramaet og ;Jligter at fortælle alt, hvad De ved.

— Hvorledes kan jeg, som var bevisstløs, vide noget om, hvad her er foregaat?

Asbjørn Krag ville svare hende, men i det samme hørte han, at en automobil kom susende nede paa gaten med stor fart og stanset utenfor huset. Han hørte stemmer dernedefra, der blev rusket i en gatedør, og litt efter trængte en skarp fløiten op til ham.

Krag gik hen til vinduet og slog det op.

Det var Ryberg, som var kommet.

— Hallo! Er det Dem, Krag, roptes dernedenfra.

— Ja, svarte detektiven, det er mig. Kom hurtig.

— Jamen, gatedøren er stængt, hvad skal jeg gjøre?

— Spræng døren, svarte detektiven.

Dermed lukket han vinduet og gik paany ind i leiligheten.

Knapt et halvt minut efter hørte han, at gatedøren blev sprængt.