— Jeg forstaar ingenting, sa han, hvorfor er han dræpt,
hvem er han, og hvorledes er De kommet herop.
Krag svarte ikke, men førte ham ind i sideværelset. Ryberg stanset forundret, da han fik se danserinden. Den unge dame saa paa ham, men vendte saa øinene likegyldig en anden vei.
— Ogsaa hende har jeg set, mumlet detektiven.
— Det tænkte jeg nok, svarte Krag. De færdes jo saa mange steder. Men hvor? — Ogsaa i en variete, formodentlig.
Ryberg knipset med fingrene.
— Akkurat, utbrøt han, jeg har set hende sammen med ham derinde.
— Hvor?
— I Dovrehallen, anden etage, efter forestillingen. Jeg har set dem soupere sammen.
— Alene?
— Ja, alene.
— De har en god hukommelse, sa Krag, hvad sier De dertil, frøken?
— Intet, svarte danserinden, jeg har ikke benegtet, at jeg har kjendt Nicolay Bewer.
— De mener Léon.
— Det var ogsaa hans navn: kjendt Nicolay Bewer.
— Det er letvint fundet paa, svarte Krag; han hadde visst flere navne.
— — Meget mulig. Det vet jeg ikke noget om.
— Har De kjendt den dræpte længe?
— Ikke mere end et aars tid, hvis det kan interessere Dem, jeg traf ham første gang i Kjøbenhavn.
— Og De har daglig været sammen med ham her i byen?
Danserinden saa granskende, næsten nysgjerrig paa Asbjørn Krag.
