er en sjelden gaard. Nu gaar jeg fra dig foreløbig; men jeg er kommet for at faa et løfte av dig, og det maa du gi, før jeg gaar.
— Hvilket løfte kan jeg gi dig? spurte godseieren, som var meget bevæget.
— Du maa ikke reise ut til din gaard.
— Med glæde ikke. Det har du mit løfte paa.
— Og selvfølgelig maa du ikke avtale det mindste med hensyn til salg, overdragelse eller øvrige arrangementer vedrørende gaarden.
— Det har du ogsaa mit løfte paa.
— Endvidere maa du ikke reise.
Godseieren saa grundende paa ham.
— Maa jeg ikke reise, sa han, det er haardt. Jeg staar praktisk talt reisefærdig i dette øieblik.
— Du maa ikke reise.
— Godt, saa reiser jeg ikke.
Krag rakte ham haanden.
— Tak og farvel, sa han, paa gjensyn. Vi sees igjen. Han bad ham iagtta taushet om, hvad han hadde hørt, og skiltes derpaa fra ham. Da Krag igjen stod paa gaten, var klokken blit halvfire.
Han spiste frokost, og mellem retterne skrev han et brev til lille Gibson. I dette brev sa han, at han vilde tale med danserinden Fiorella, og at han ventet svar paa, hvor og naar han kunde møte hende. Svaret skulde lægges ind paa Grand Cafe inden klokken 9 samme aften.
Efterat Krag hadde hat en ny konferanse med opdagelsespolitiets chef — en konferanse, som iøvrig ikke bragte noget nyt, gik han hjem for at klæ sig om til konserten.
Da han klokken 8 satte sig paa sin plads, nummer 24 paa 3dje bænk, kunde ingen se paa ham, at han sat der i
