den, formodentlig for, at han til enhver tid kan holde sig underrettet om de forandringer, som maatte ske. Dernæst generalkonsul Berger, ja, De studser, kjære ven, men den kjendte forretningsmand er virkelig ogsaa indblandet i denne affære. Han byder paa gaarden, og han byder mere, end den er værd. Det er de to mænd, som kjæmper om erhvervelsen. Nu er den ene død. Sætter vi nu, at gaardens erhvervelse av en eller anden grund var saa overordentlig vigtig, at Iiebhaberen vilde gjøre alt for at faa salget over paa sine hænder, da har vi den mulighet, at han ikke engang har betænkt sig paa at rydde sin konkurrent avveien. Isaafald er altsaa generalkonsul Berger morderen.
Ryberg lo. Han pekte paa Krags lomme.
— Naar skal De ha møte med brevskriveren? spurte han.
— Klokken tolv, svarte Krag.
— Ah, saa kan jeg forstaa det.
— Hvad kan De forstaa?
— Saa kan jeg forstaa, at De vil fordrive tiden med en liten spøk; — vet De hvad, generalkonsul Berger.
Krag avbrøt ham; han var fremdeles like alvorlig.
— Det er heller ikke min mening, at paastaa om generalkonsul Berger, at han er morderen, sa han, kun at han kan være det. Jeg vil bare vise Dem, at ingen av de, som efter hvad vi hittil kjender til saken, kan tænkes at ha interesse av Maxims bortgang, i virkeligheten er morderen. Allerede paa dette punkt støter en merkelig omstændighet til, og en ny person dukker op, det er generalkonsulens frue.
— Skuespillerinden? spurte Ryberg overrasket og nysgjerrig.
— Ja, den smukke skuespillerinde, som hadde været uforsigtig nok til at skrike visse breve, jeg tror ialt fem brever.
