Krag i brevene fra fru Jeanette. Ved nærmere undersøkelse
hadde Krag faat rede paa, at forvalteren Boberg og jockeyen
Edwardo hadde arbeidet ved samme Cirkus, Boberg var
forretningsfører.
De var gode venner. Men saa pludselig kom Boberg i hænderne paa aagerkarlen Nicolay Bewer, da han maatte søke hans hjælp for at dække et underskud i kassen:
Aagerkarlen skjønte hurtigt, at han kunde ha bruk for Bobergs snedighet, særlig hans evne som spion, og indviklet ham derfor mere og mere i sine intriger.
Det var Boberg, som stjal fru Jeanettes brever fra artisten; det var slet ikke han, som solgte dem. Da artisten første gang reiste, var han i virkeligheten fremdeles dypt forelsket i den smukke, unge frue og han kunde ikke forstaa, at hun saa pludselig hadde brudt med ham. Han vendte tilbake i en anden rolle — som luftgymnastiker.
Og da han kom tilbake, traf han igjen sin gamle ven Boberg som nu er blit aagerkarlens høire haand, og ved et tilfælde faar han vide, at Boberg har stjaalet brevene og solgt dem til aagerkarlen. Nu forstaar han, hvorfor hans elskede har brudt med ham, — hun maatte jo anse ham for en hjerteløs og raa slyngel. Og det blev ham saa magtpaaliggende som at leve at faa fat i brevene.
Først hjemsøker han aagerkarlen. Tilfældigvis indtræffer besøket netop som aagerkarlen er optat med lille Gibsons affærer.
For ikke at være kjendt har han tat sin dyremaske med sig.
Da aagerkarlen negter at utlevere brevene (som han jo ikke længere har) skyder den anden ham, hvorefter han undersøker hans gjemmer.
