som om han slet ikke var optat av hvad der foregik. Men i næste nu vendte han sig om. Den fremmede gik ind til konsulen.
Krag ventet nu et kvarter. Da ser han, at en bil, hvori der ikke var nogen passager, kom kjørende ned over gaten, bilen hadde skiltet »optat«; det var altsaa en bestilt bil. Krag stanset den, forinden den kom til hjørnet. Han hadde en anelse om, hvor den skulde hen.
— Hvilket nummer har De? spurte han chaufføren.
— 305.
— Og hvor skal De hen?
— Til konsul Bergers hus. Jeg skal hente.
— Det er udmerket. Kjender De mig?
— Nei.
Da tok Krag frem av lommen et litet merke av metal, et merke, som alle vognmænd og chauffører kjender, og som betyr, at indehaveren av det er politimand og har arrestationsmyndighet.
— Vel, sa chaufføren, idet han tok til luen, hvad ønsker De av mig?
— Jeg ønsker, svarte Krag, at De skal utrette Deres erende og vende tilbake til holdepladsen ved Bygdø Allé.
— Ikke noget andet?
— Nei, ikke noget andet foreløpig; men naar De kommer tilbake til holdepladsen, saa træffer De mig der, og saa skal De fortælle mig, hvor De kjører det herskap hen, som De nu skal hente.
— Javel.
— Jeg ser, De er gift, fortsatte Krag rolig, har De været chauffør længe?
— I tre maaneder.
— Saa kan jeg forstaa, at De nødig vil miste Deres plads. Men De mister uvægerlig Deres plads, hvis De vaager at
