Side:Riverton,Stein-Negeren med de hvite hender-1914.djvu/54

Denne siden er ikke korrekturlest


— Ja, der var ingen anden utvei.

— Men det er jo frygtelig.

— Saa taler vi ikke mere om det, frue. Har De saa forvisset Dem om, at de er der allesammen?

— Ja, ikke et eneste mangler.

Detektiven pekte hen paa kaminen. Damen forstod, og et øieblik efter flammet ilden op.

— Nu staar jeg i den dypeste taknemmelighetsgjæld til Dem, sa hun, jeg skal gjøre alt, hvad der staar i min magt for at —

Asbjørn Krag avbrøt hende:

— Jeg forlanger intet andet, sa han, end at De svarer paa et spørsmaal.

— Jeg skal svare.

Krag tok hende blidt ved haanden.

— Kjære frue, sa han, hvorfor blev de da saa ræd?

— Ræd?

— Hvorfor blev De da saa ræd for denne skurk?

— Men han truet jo med at sende brevene til min mand.

— Rigtig. Men det var en trusel. Og De vet, der er lang vei fra en saadan trusel og til iverksættelsen, der stempler en mand som pengeavpresser, den gemeneste av alle beskjæftigelser.

— Jeg visste, han vilde gjøre det, hvisket hun.

Krag nikket.

— Nu er vi netop ved saken, kjære frue, hvorfra visste De det?

— Husker De skilsmissen, den pludselige skilsmisse for et par maaneder siden mellem doktor Bille og hans hustru.

— Jeg har hørt, at de er skilt, ja.

— Men ingen visste hvorfor. Det var en fuldkommen gaade. Og det var en tragedie, det kan jeg forsikre Dem om; men Maxim hadde en finger med i spillet.