— Det er mig, som skal takke, svarte han.
— De?
— Ja, jeg takker for den naade at kunne faa anledning til at uskadeliggjøre en skurk, en av de store og meget farlige.
X.
En fornøielig aften.
Hun saa paa ham med et par forbausede og beundrende øine.
— Det er vist en meget farlig mand, sa hun, og hvis det bare er Dem alene, saa bør De vogte Dem for ham. Han eier ikke barmhjertighet. Saadan som jeg har tigget ham paa mine knæ.
— Saa meget desto bedre, svarte Krag, saa behøver heller ikke jeg at vise den ringeste barmhjertighet.
Han gik hen til telefonen og ringte efter en vogn.
— Endnu et, sa han derpaa, taler Deres mand nogengang med Dem om forretninger?
— Aldrig. Heldigvis.
— Det er godt. Hvis han imidlertid skulde nævne denne skurks navn, saa maa De ta det med absolut ro, for det har intet at si.
Fru Maja for sammen.
— Har han da truffet ham? spurte hun.
— Ja.
— Naar?
— I eftermiddag. Til avtalt tid.
— Men Gud, saa har han kanske allikevel faat vite —
— Ingenlunde, svarte Krag, Deres navn er ikke blit nævnt. Jeg paahørte samtalen. Forøvrig tviler jeg paa, at Deres mand
