— Det skal jeg. Saa kan jeg likesaagodt bli sittende.
Krag nikket til sin kollega og forlot hurtig spisesalen.
Ute i vestibulen skyndte han sig at iføre sig tøiet og ilte nedover trapperne. Fra Stortingsgaten svingte han ind i Klingenberggaten; han drog pelskraven opover ørene, for at ingen skulde se hans ansigt. Utenfor hotellets port stod en stor bil, og Lille Gibson var netop ifærd med at aapne døren for danserinden. De hadde gaat ned bakveien for ikke at vække opsigt ved at gaa gjennem den store spisesal.
Krag tænkte, at den unge mand vilde følge med i bilen, og han belaget sig allerede paa at kapre en anden og fortsætte forfølgelsen; men idet han langsomt dreier forbi, hører han, at Gibson tager avsked med danserinden, han er litt vinør, og hans stemme høres ophidset ut. Litt efter kjører danserinden alene bort i bilen. Den unge mand blir staaende en stund og se efter den til den forsvinder omkring hjørnet; saa vender han omkring.
Han gjennemroter først sine lommer, finder Cigarretter og fyrstikker og tænder. Derefter ser han paa sit ur, knapper frakken igjen og gaar hurtig nedover Klingenberggaten, forbi cirkusbygningen og dukker ind i de sorte krumme gater nede i Vika.
Det kunde se noget underligt ut, at han paa denne tid hadde erende i disse skumle gater; men Krag visste, at han bodde i Søgaten og maatte gjennem her for at komme til sit hjem.
XIII.
Tigeren ventes.
Asbjørn Krag fulgte trolig efter Lille Gibson, men skjønt der ikke var andre folk i gaterne, og skjønt han tydelig
