Side:Riverton,Stein-Negeren med de hvite hender-1914.djvu/92

Denne siden er ikke korrekturlest


— De maa heller ikke henregne mig til politiet, bemerket Krag koldt.

— Tør jeg da regne Dem for min ven?

— Nei, svarte detektiven, jeg er den mands fiende. Jeg spiller mot ham, og De er kommen ind i mit spil. Naar spillet er færdig, er jeg ogsaa færdig med Dem. Jeg kan aldrig bli Deres ven.

— Men imorgen? spurte Gibson. Hvad skal jeg da foreta mig imorgen?

— De skal faa det at vite klokken ni, svarte detektiven. Før den tid skal De ikke slippe nogen ind, ikke motta nogen telefonopringning, ikke aapne breve, ikke foreta Dem nogetsomhelst.

Straks efter forlot Asbjørn Krag huset. Han gik hurtig gjennem de mennesketomme gater hen til Continental. Natportieren kjendte ham igjen og lukket op for ham.

— Værelse? spurte portieren.

— Nei, svarte Krag, jeg maa tale med en herre, som bor her, godseier Stokke, er han hjemme?

— Han har lagt sig forlængst.

— Det er godt. Væk ham. De kan gi ham dette kort.

Asbjørn Krag rablet nogen ord paa sit visitkort og sendte portieren op til nr. 34 med det. Godseier Stokke bodde paa nr. 34, et stort dobbeltværelse, som vendte ut mot Stortingsgaten.

Nogen minutter efter korn portieren ilende nedad trappen og fortalte, at godseieren vilde motta hr. Krag.

Godseieren sat i sengen og gned sine øine, da hr. Krag traadte ind til ham.

— Er der jordskjælv eller ildløs eller krig, eller hvad er der iveien, siden De vækker folk klokken tre om natten? spurte Stokke.